Den bedste tv-underholdning er dybest set den, man bliver klogere af - og sådan en programserie tegner DR’s Stéphanie Surrugue sig for.
’Danskere i verden’ er titlen, og med sig selv som indsats rejser hun rundt i ’alle’ klodens afkroge og ser de steder, hvor danskere har gjort en forskel eller i det mindste markeret sig.
Og det viser sig at være ret mange steder og på ret mange områder.
Hun kravler helt ned i de gruber, som danske guldgravere arbejdede i, da de var med til at grundlægge det moderne Australien. Hun synger med en maori-stamme, som blev grundlagt af en dansk sømand fra Christianshavn, og hun kører rundt i områder, hvor ingen kan bevæge sig uden at være pakket ind i livvagter.
- Jeg holder selv meget af de mere lystbetonede historier, og det er historierne i disse programmer. Vi taler om rene eventyr i vilde egne, hvor ikke mindst fotografernes dronefotos giver os fantastiske oplevelser, siger hun til Ekstra Bladet.
Stéphanie Surrugue indrømmer blankt, at hun undervejs kaster sig ud i situationer, som hun, mens de står på, ikke er helt stolt af.
- Da jeg for eksempel skulle ned i de mineskakter, var det i den grad en overskridelse af mine egne grænser. Selvom udsendelsen antyder, at jeg var ramt, da jeg kom op, så var det meget værre i virkeligheden. Jeg fik et klaustrofobisk anfald og fik kludder med vejrtrækningen. Det var ret skræmmende.
Eldorado
De mange vilde oplevelser i ’Danskere i verden’ fortæller meget godt historien om, hvad de danske pionerer udsatte sig selv for i forsøget på at slippe ud af den fattigdom, de kom fra hjemme i Danmark.
- Da vi besøgte Eldorado - den by, som danskere grundlagde ude i junglen i Argentina - skulle vi rejse på samme måde, som pionererne selv gjorde. Det vil sige i små pramme op ad floden, og dernæst måtte vi selv bane os vej gennem vildnisset med machete. Jeg kan love, at jeg ikke tidligere har svinget en skarp machete, og jeg var rædselsslagen for at hugge mig selv eller andre i benet eller andre steder. Og så skulle jeg hilse at sige, at den jungle vrimler med slanger og andet kryb, som jeg er sindssygt bange for.
Turene bød på udfordringer, som var meget langt fra det liv, Stéphanie Surrugue kender fra Danmark, og det gjorde, at hun flere gange følte sig så presset og panisk, at hun blev hidsig og skældte ud.
- Det tog holdet nu meget pænt, griner hun.
Livvagter
På rejsen i Latinamerika besøgte hun også en containerhavn, som styres af en dansk fyr. Her har de så megen bøvl med narkokartellerne, at ingen bevæger sig udenfor uden bodyguards og armerede køretøjer.
- Mens vi var der, kom jeg til at se mig i spejlet og indså, at jeg trængte til en frisør. Men da det gik op for mig, at tre bodyguards diskuterede, hvor mange mand de skulle bruge på at sikre min tur til frisøren, konkluderede jeg, at det både var farligt og en dårlig prioritering af ressourcerne.
Turen gav også Stéphanie Surrugue en tur i et bombefly fra Anden Verdenskrig - en blikdåse, som hun næsten bad til Vor Herre om at sætte sikkert ned på jorden igen.
- Den flyvetur fortalte jeg først min mor om bagefter, smiler Stéphanie Surrugue.
Serien er i seks afsnit og byder på mange flere sjove og udfordrende historier.
