Fares Fares, den svensk-libanesiske skuespiller, som især er kendt for sin rolle som kriminalassistenten Assad i de succesfulde filmatiseringer af Jussi Adler-Olsens romaner om 'Afdeling Q', er blevet far for første gang.
Det afslører den 45-årige skuespiller på Instagram, hvor han deler et billede af sin kæreste, 34-årige Clara Hallencreutz fra Sverige, og den lille ny.
Her afslører han også, at deres lille søn har fået navnet Ziggy.
Sammen siden 2018
Parret afslørede, at de skulle være forældre til deres første barn tilbage i april, hvor de delte et billede af Clara Hallencreutz og hendes gravide mave.
'Ikke kun chokolade i den her mave. Kan ikke vente på at møde dig. Halvt bagt færdig', skrev den nybagte mor i teksten under billedet.
TV2-profil reddet fra tvangsægteskab
Parret har været sammen siden 2018.
Da Fares Fares mødte den smukke blondine, var hun netop blevet skilt fra H&M-arvingen Nils Tham.
Fares Fares kommer oprindeligt fra Libanon, men flyttede som 14-årig med sin familie til Sverige, hvor han siden har gjort karriere inden for skuespil.