Afsløring: Aqua-stjerne gift

René Dif er fredag eftermiddag blevet gift med sin udkårne på Hotel d'Angleterre i København

René Dif og Linet Jo blev fredag eftermiddag gift på Hotel d'Angleterre i København. Foto: Andreas Bastiansen
René Dif og Linet Jo blev fredag eftermiddag gift på Hotel d'Angleterre i København. Foto: Andreas Bastiansen
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Aqua-sangeren René Dif er i dag blevet gift med sin udkårne, Linet Jo.

Parret blev forlovet sidste sommer, og som traditionen foreskriver, er de nu blevet gift - inden der er gået et år.

Det var dog ikke kirkeklokker, der ringede, for parret blev fredag eftermiddag 16:30 viet på den danske hovedstads mest prominente hotel, Hotel d'Angleterre, i overværelse af venner og familie.

Festen bliver netop nu holdt samme sted.

Gæsterne tæller bl.a. Aqua-kollegerne Søren Rasted og Lene Nystrøm, som tidligere har været gift med hinanden, og sidstnævnte har 54-årige René Dif endda også været kæreste med for mange år siden, inden Aqua blev rigtig store i midten af 90'erne.

Men nu er det Linet Jo, han elsker - og altså i dag er blevet smedet sammen med.

'Vi har endelig begge to fundet den ægte ubeskrivelige kærlighed i livet og livspartner til den dag, hvor vores hjerte slår det sidste slag. Vi er sååååå lykkelige, at det er utroligt ubeskriveligt og rørende at skulle sætte ord på det', skriver René Dif i en sms til Ekstra Bladet her midt i festen efter vielsen.

Han fortsætter:

'Vi er 60 personer til festen. Familie, mine piger, mine brødres og søsters børn og tætteste, fantastiske venner. Vi er speechless, overvældede og i en kærlighedsboble', jubler den nygifte musiker, som tilføjer, at både brudens og brudgommens tøj er specielt designet til lejligheden af Søren le Schmidt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Både Linet Jos kjole og René Difs jakkesæt er specielt designet til brylluppet af den danske designer Søren le Schmidt. Foto: Andreas Bastiansen
Både Linet Jos kjole og René Difs jakkesæt er specielt designet til brylluppet af den danske designer Søren le Schmidt. Foto: Andreas Bastiansen

Friede i spansk paradis
I forbindelse med at René Dif friede sidste år, havde han det hele udtænkt:

'Da Linet skulle kigge ind på land, havde jeg planlagt at falde på knæ, så da hun vendte sig om, sad jeg der med ringen i hånden og erklærede min kærlighed.', sagde René Dif til Ekstra Bladet, kort tid efter han havde friet på den spanske ø Formentera nær Ibiza.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her frier René Dif til sin udkårne på den spanske ø Formentera. Privatfoto
Her frier René Dif til sin udkårne på den spanske ø Formentera. Privatfoto
 

Blind date
René Dif mødte den 17 år yngre Linet Jo på en blind date i november 2015. Det var en fælles bekendt, som dengang satte de to op på daten.

- Han mente, at vi ville være det perfekte match. Det resulterede i en blind date på restaurant Taller i København, og så har vi set hinanden lige siden, fortalte en glad René Dif til Ekstra Bladet i 2016.

René Dif har prøvet at blive gift før. I 2011 var det således personlig træner, instruktør og kostvejleder Rikkemaija, der blev hans hustru - ved den lejlighed i form af et storstilet bryllup i Vindinge Kirke ved Nyborg.

I 2014 blev de skilt, og omkring et år efter mødte han altså Linet Jo, som han har dannet par med siden.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind