Afviser: Det passer ikke

Tv-selskabet bag reality-serien med rigmandsdatteren afviser, at de i øjeblikket er i Dubai for at filme med Elvira Pitzner eller Nicklas Bendtner

Elvira har tidligere fortalt, at hun ville flytte til Dubai efter bruddet med ekskæresten. - Jeg tror måske, jeg ville trives lidt bedre i Dubai end i Danmark, lyder det blandt andet i klippet her.

Forleden kom det frem, at den danske rigmandsdatter Elvira Pitzner, der blandt andet er kendt fra tv-serier som 'Diamantfamilien' og 'Bare Elvira', opholdt sig i Dubai, til trods for at de danske myndigheder i øjeblikket på det kraftigste fraråder al udrejse fra Danmark.

Pitzner havde ellers på sine sociale medier ihærdigt forsøgt at skjule, at hun ikke har opholdt sig inden for Danmarks grænser, som anbefalingen fra myndighederne ellers lyder.

I flere dage blev hendes Instagram-følgere præsenteret for en lang række videoer og billeder fra det sommerhus i Hornbæk, hvor hun har påstået, at hun befandt sig.

Elvira Pitzner hævder på Instagram, at hun flytter til Dubai. Foto: Per Lange Danske kendte Elvira indrømmer Dubai-løgn

Efter hårdt pres fra hendes følgere gik Elvira Pitzner dog til bekendelse på de sociale medier og bekræftede, at hun rigtig nok er i Dubai i øjeblikket.

Det skete, efter der flere steder på de sociale medier florerede videoer, hvor hun blandt andet festede på en luksusyacht med skyskrabere i baggrunden. Ifølge Pitzner skal forklaringen på, at hun opholder sig i Dubai, findes i, at hun er i gang med at flytte til byen.

I samme omgang fortalte Elvira Pitzner, at hun havde sit eget kamerahold med, og at hendes flytning ville kunne ses i hendes eget program.

Discovery Networks Danmark, der står bag programserien 'Bare Elvira', der netop følger Elvira Pitzner, afviser dog over for Ekstra Bladet, at de skulle være i Dubai for at optage med hende i øjeblikket, og fortæller, at det ikke passer.

Også TV2 afviste tirsdag, at de var med Elvira Pitzner i Dubai i forbindelse med optagelser til 'Diamantfamilien', som sendes på TV2 Zulu. I programmet følger man blandt andre Elvira og hendes mor, Katerina Pitzner.

Også Nicklas Bendtner er lige nu i Dubai, men Discovery Networks afviser også, at de er i gang med at optage til 'Bendtner og Philine'. Foto: Linda Johansen
Også Nicklas Bendtner er lige nu i Dubai, men Discovery Networks afviser også, at de er i gang med at optage til 'Bendtner og Philine'. Foto: Linda Johansen

'Fanget i Dubai'
Ligesom Elvira Pitzner opholder fodboldspilleren Nicklas Bendtner sig i øjeblikket også i Dubai.

Forleden skrev han på sin Instagram-profil, at han var i fuld gang med at forsøge at finde en måde at komme hjem, efter Danmark har lukket ned for direkte flyvninger fra Dubai til Danmark.

'Jeg rejste til Dubai d. 4. januar, da landet var i orange. Under min arbejdsrelateret tur er verden endnu engang vendt på hoved, og vi er igen i rød', skrev han i den forbindelse og fortsatte:

'Vi gør, alt hvad vi kan, for at komme hjem og har prøvet at finde en ansvarlig løsning i noget tid efterhånden og respekterer og forstår alle de regler, der er udstukket af Udenrigsministeriet. Jeg var ikke taget af sted, hvis der havde været nye mutationer på det tidspunkt.'

Tina Lund bor til daglig i Dubai og har de seneste uger ikke kunnet undgå kritikken af sin hjemstavn. Privatfoto Danske kendte Tina Lund revser Dubai-kritikere: - Det er ikke fair

Discovery Networks Danmark laver ligesom med Elvira Pitzner en serie, der følger Nicklas Bendtner og hans kæreste, modellen Philine Roepstorff.

Discovery Networks Danmark afviser dog ligeledes over for Ekstra Bladet, at de er i Dubai med Bendtner for at filme til programmet, der har navnet 'Bendtner og Philine'.

United TV, der producerer 'Bendtner og Philine', har dog tidligere over for Ekstra Bladet bekræftet, at de er i gang med sæson to af programmet.

Thalia Pitzner er blevet single og fortæller på Instagram ærligt om sine følelser. Foto: Christopher Hornstrup Thuesen/ Pineapple Entertainment/ TV 2 Danske kendte Single igen: - Jeg er så knust

Ekstra Bladet har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra Elvira Pitzner og Nicklas Bendtner, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.