Alberts forældre med rørende besked: Vi vil gerne sige tak

Alberts Dyrlunds forældre takker nu for den store kærlighed, der er kommet deres vej efter deres søns tragiske død

Albert Dyrlund blev kun 22 år gammel. Privatfoto
Albert Dyrlund blev kun 22 år gammel. Privatfoto

Onsdag aften blev Kenneth Dyrlund og Vibe Jensens liv forandret for altid, da de fik beskeden om, at deres søn, den 22-årige youtuber Albert Dyrlund, havde mistet livet i en tragisk ulykke.

Ulykken skete, da Dyrlund på ulykkelig vis faldt 200 meter ned fra en skrænt i Italien, imens han optog en video til YouTube.

Siden nyheden ramte Ekstra Bladet og derefter en lang række danske og udenlandske medier, er det væltet ind med kærlige hilsner og støtte fra Dyrlunds mange fans og følgere, der alle begræder tabet af deres store idol.

Det er både sket på de sociale medier og personligt til venner og familie.

Netop det skaber stor glæde og trøst hos hans forældre, der lige nu står i deres livs største krise.

Det fortæller de til Ekstra Bladet.

'Vi vil gerne takke for alle de kærlige og varme ord, som folk har skrevet om Albert, efter han ikke længere er blandt os,' skriver Vivi og Kenneth i en besked til Ekstra Bladet.

'Vi er i dyb sorg, men det varmer trods alt at høre, hvor meget Albert har betydet for så mange mennesker. Vi sender en særlig tak til alle hans fans og følgere,' lyder det videre.

Tucker Doss (th.) så det hele ske, da Albert Dyrlund faldt ned fra bjerget. De er begge youtubere og lavede derfor videoer i området. Privatfoto.
Tucker Doss (th.) så det hele ske, da Albert Dyrlund faldt ned fra bjerget. De er begge youtubere og lavede derfor videoer i området. Privatfoto.

Turistet område
Ulykken, der på tragisk vis kostede Dyrlund livet, indtraf på vandreruten Forcella Pana ikke langt fra udsigtspunktet Seceda i det bjergrige område omkring Val Gardena i Sydtyrol, hvor Dyrlund befandt sig sammen med sin amerikanske youtube-ven Tucker Doss.

Vandreruten, der er karakteriseret af stejle og stenrige skråninger, er et yndet udflugtsmål for turister.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan ulykken skete, da Dyrlund og Tucker Doss bevægede sig ind i et område på bjerget, der kun er for bjergbestigere, og hvor turister ikke har adgang. På dagen for ulykken var der ifølge Ekstra Bladets oplysninger glat i området, fordi det havde regnet.

Flere turister bevæger sig fortsat faretruende tæt på kanten, da Ekstra Bladet besøger ulykkesstedet. Foto: Henning Hjorth
Flere turister bevæger sig fortsat faretruende tæt på kanten, da Ekstra Bladet besøger ulykkesstedet. Foto: Henning Hjorth
 

Abert Dyrlunds ven Tucker har tidligere fortalt til Ekstra Bladet, at Albert gled i græsset, da ulykken indtraf.

'Vi kom til toppen, og det var her, ulykken skete. På toppen var det fladt, men på den anden side var der en stejl skrænt med græs, som ledte ned til bunden af klippen. Alt føltes normalt, og vi følte ikke, at det var ude af kontrol, eller at vi var i fare på nogen måde. Der var ingen vind, og vejrforholdene var rolige.'

'Da ulykken skete, havde jeg min ryg imod ham, og jeg hørte, at han skreg mit navn. På det tidspunkt vendte jeg mig om, at jeg kunne se, at han gled ukontrolleret ned ad græsset og ud over klippen,' har han tidligere fortalt til Ekstra Bladet om de skæbnesvangre sekunder, hvor han kunne se Dyrlund forsvinde for øjnene af ham.

Her ses Dyrlund sammen med sin mor, far og bror til premieren på filmen 'Team Albert', som Albert Dyrlund havde hovedrollen i. Foto: Jonas Olufson
Her ses Dyrlund sammen med sin mor, far og bror til premieren på filmen 'Team Albert', som Albert Dyrlund havde hovedrollen i. Foto: Jonas Olufson
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet er taget til de bjerge, hvor Albert Dyrlund på tragisk vis mistede livet. Se reportage derfra i videoen herunder:

Alberts forældre med rørende besked: Vi vil gerne sige tak