- Alt er uvist

Tobias Hamann er lige nu i Polen, hvor han venter på at kunne hente en ukrainsk veninde og hendes familie, der er flygtet fra krigen

Her ses Hamann i Stettin, som han ankom til klokken 1.30 i nat.  Privatfoto
Her ses Hamann i Stettin, som han ankom til klokken 1.30 i nat. Privatfoto
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

DR-kendissen Tobias Hamann, der især er kendt fra 'Den store bagedyst', har hele natten været på farten.

Det har han med ét formål: at komme hurtigst muligt til Polen for at hente sin veninde Olga og hendes to døtre, der er på flugt fra Ukraine til Danmark for at få asyl.

'Alt er lidt uvist lige nu. Jeg kom til Stettin i Polen i nat. Det er vigtigt for mig at hjælpe, hvor jeg kan,' skriver han i en besked til Ekstra Bladet undervejs på sin rejse og fortsætter:

'Jeg er i dialog med familiens piger, der skiltes fra mændene i Kiev i går og krydsede grænsen til Polen om eftermiddagen. De skriver, at der er indsat gratisbusser i Polen, men at der er usikkerhed omkring plads og afgangstidspunkt. Måske mødes vi på halvvejen. Til Danmark kommer de i hvert fald,' lyder det fra Tobias Hamann, hvis familie har åbnet dørene for familien, der - hvis alt går vel - snart ankommer til Danmark.

'Jeg kører dem hjem til mine forældre i Jylland, men de kan også bo hos mig i København, hvis de vil. Der er så meget kærlighed i vores land, der er så mange der skriver, de gerne vil hjælpe, det er stærkt.'

Her ses Tobias Hamann sammen med Olga og hendes familie i 2021. Privatfoto
Her ses Tobias Hamann sammen med Olga og hendes familie i 2021. Privatfoto
 

Ikke en helt
Tobias Hamann fortæller, at han mødte Olga tilbage i 2010 under en rejse i Ukraine, og at de siden har haft kontakt.

'Her boede min rejsemakker og jeg hos hendes familie. Siden har jeg besøgt dem flere gange. Senest i 2021,' skriver han.

Ifølge 'Bagedyst'-vinderen er det vigtigt for ham at sætte fokus på, at alle kan gøre en forskel for de mennesker, der lige nu flygter fra krigen i Ukraine.

'Det er vigtigt for mig, at det ikke bliver sådan noget naivt helte-noget. Jeg er ikke en helt på nogen som helst måde. Jeg kører bare ned og henter nogen, jeg holder af, hjem, som gerne vil til Danmark. Og jeg har tid og mulighed for at imødekomme det ønske,' siger han og fortsætter:

'Jeg kunne også have fyldt bilen med soveposer, jeg kunne have lejet en minibus, så jeg kunne have to familier med i stedet for én, jeg kunne være kørt hele natten igennem i stedet for at have sovet, men jeg tror, det er vigtigt at gøre det, man kan overskue i den her situation. Man kan også tænde et lys og sende en tanke,' skriver han og tilføjer:

'Der er ikke noget, der er for lidt eller for meget, bare man gør det, man kan overskue. For mig var det at rulle afsted til Polen i går aftes og hente denne familie hjem.'

Man skal være sikker
- Der er jo flere organisationer, der er ude at sige, at danskerne skal holde igen med deres godhjertethed og blive hjemme, fordi de 'forværrer' situationen. Hvad tænker du om, at du så alligevel tager afsted?

'Man skal være sikker på, at ens hjælp har en modtager, så man ikke skaber unødig kaos ved grænsen. Olga og pigerne befinder sig et roligt sted og kunne ikke få en plads på busserne i dag. Det ringede hun og meddelte i formiddags, hvorfor jeg nu krydser Polen for at hente dem. Det er den måde, jeg føler, jeg kan hjælpe på,' lyder det fra Hamann, der endnu ikke ved, om det lykkes at få den ukrainske familie med til Danmark.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+