Realitystjernen Amalie Szigethy er single.
Det afslørede hun i slutningen af november, og siden er der ikke kommet en ny mand i hendes liv. Det fortæller hun til Ekstra Bladet, der møder hende i forbindelse med premieren på den nye sæson af 'Forsidefruer', hvor Amalie som altid er på rollelisten.
- Lige nu nyder jeg singlelivet, det var et ret hårdt brud at komme igennem, da jeg blev single for tre måneder siden. Det kan godt være voldsomt nogle gange. Man kan blive ked af det og være glad. Jeg går på en lille bølge lige nu. Det skifter meget, hvordan jeg har det, siger Amalie Szigethy.
Amalie forklarer 'chokerende' foto
Hun har som så mange andre kastet sig over datingappen Tinder, men den var ikke en succes, fortæller hun, da Ekstra Bladet spørger, om hun har prøvet den populære matchmaker.
- Jeg downloadede Tinder og havde det i en måned. Ligegyldigt hvor mange gange jeg ryger tilbage til Tinder, så er der ikke nogen, der skal sige, at jeg ikke må, fordi man er kendt. Det vil jeg ikke finde mig i.
- Er der da nogen, der siger det?
- Nej, men jeg hører meget 'du kan ikke have Tinder, når du er kendt', det kan jeg godt. Hver gang kommer jeg dog til den konklusion, at jeg ikke er typen, der tager på dates med ukendte mænd. Jeg kan hverken være i det eller finde ud af det. Jeg tager i stedet ud i weekenderne, når jeg kan, og det, der skal ske, det må ske. Lige nu tager jeg det stille og roligt.
I den måned, hun var på Tinder, nåede hun at få mange matches, men det blev aldrig til en egentlig date.
- Jeg har aldrig været på Tinder-date. Der er mange invitationer, men jeg holder mig til de komplimenter, der kommer, griner hun.
- Undskyld sproget, men er du nervøs for, om det er dig, de vil have, eller om du for dem blot er et 'trophy-fuck'?
- Ja, lige præcis. Det har jeg oplevet med rigtig mange mænd, og jeg gider det bare ikke. Det er også derfor, jeg passer rigtig godt på mig selv. Når jeg går ud, siger jeg 'nej' til rigtig mange. Jeg bliver lidt den der pige, der sidder ovre i hjørnet med korslagte arme og siger 'nej', 'nej' og 'nej'. Det er pissehårdt, men det er mit liv - i Danmark i hvert fald. Når jeg er i udlandet er det anderledes, for der kender de mig ikke, forklarer hun.
Vilde kæresterygter: Nu taler Gunnvør
Det betyder dog ikke, at en kommende kæreste behøver at være fra det store udland. Hun tager det hele stille og roligt og ser, hvad der sker.
- Jeg søger ikke en kæreste, det er skæbnen, der afgør det, siger hun.
Den nye sæson af 'Forsidefruer' har premiere torsdag aften kl. 20 på TV3.