Sangerinden Anne Linnet har længe været åben omkring sin homoseksualitet.
Men seksualitet har aldrig stoppet drømmen om børn, som det er lykkedes hende at få hele syv af med både mandlige og kvindelige samlevere. To af dem er søskendeparret Maria og Peter, som hun adopterede fra Rumænien i 2001, da Peter var seks år gammel.
Bedaget Linnet: Helt forkert på Fyn
I denne uges udgave af ugebladet Tæt På løfter Peter, eller P. som han foretrækker at blive kaldt, sløret for en stor hemmelighed, som han glæder sig meget til. Han vil være kvinde.
Et faktum, som han åbner op omkring for at fortælle andre med samme tanker, at de ikke er alene.
- Jeg navigerede helt forkert og begyndte at drikke meget, og det vilde liv gik til sidst ud over mine dansetimer. Jeg blev faktisk deprimeret og kom på lykkepiller og sovemedicin. Desværre uden at jeg var i stand til at fortælle min læge, at problemerne skyldtes min indre konflikt, hvor jeg var delt mellem mand og kvinde, siger han.
Peter skal dø
P. begyndte at klæde sig mere og mere feminint. Benene blev barberet, og det stod mere og mere klart, at Peter skulle dø. At Peter skulle blive til P. og at han skulle blive til hun.
Seebach hørte Anne Linnet på avisruten
P. siger selv, at en hård skoletid har rustet hende til de operationer, der venter forude. At psykisk og fysisk mobning har givet en robusthed, der har gjort, at hun nu er klar til at stå frem med sin historie.
- Jeg har tænkt mig at begynde at få hormoner. Det er jo en voldsom forandring, man gennemgår, når man begynder at tage kvindelige hormoner, siger P., der ikke har tænkt sig at få operationerne gennemført i Danmark.
- Mine operationer skal laves i Californien, som har de bedste kirurger i hele verden. Jeg ved ikke, hvornår jeg skal i gang, men jeg ved, at jeg er begyndt på min transformation, og jeg glæder mig til hver dag, fordi det gør mig glad og lykkelig, siger P. til Tæt På.