Anni Fønsby: Qvortrup kan prise sig lykkelig

Hun mener, at det er meget milde domme i forhold til det, der var lagt op til

Anni Fønsby er glad for, at der er sat et punktum i se og Hør-sagen. Foto: Mogens Flindt
Anni Fønsby er glad for, at der er sat et punktum i se og Hør-sagen. Foto: Mogens Flindt

- Tre måneder i fængsel og resten betinget. Det betyder vel reelt, at han slet ikke skal i fængsel, fordi man med så lav en straf kan søge om  få lov til at afsone i hjemmet med en lænke om benet. Henrik Qvortrup kan virkelig prise sig lykkelig over, at han har været så heldig, siger Anni Fønsby, som på sin egen krop mærkede, hvor ubehageligt det var at være jaget af Se og Hør.

- Strafferammen for det, Qvortrup har lavet, er ifølge medierne seks års fængsel, men de fleste regnede med, at han ville få to år, og nu lander det så her med næsten ingenting. Han må være en meget glad mand, tilføjer hun.

Oliver Bjerrehuus efter Se og Hør-dom: What the fuck! Hold da kæft. Åh, nej, nej, nej hvor er det sindssygt...

Anni har selv prøvet at være i fængsel samtidig med, at hun skulle være mor, så hun kunne ikke drømme om - selv for sin værste fjende - at ønske dem i fængsel og dermed væk fra børnene.

- Et fængselsophold er noget, der forfølger én resten af livet. Og hvis man så tilmed er forælder, er det en forfærdelig situation i forhold til børnene. Qvortrup har fem børn, så mon ikke man også i familien trækker vejret lettet nu. Jeg ved i hvert fald, hvor hårdt det var, da jeg sad i fængsel. Det er skrækkeligt at undvære sine børn.

Dom i Se og Hør-sagen: Qvortrup skal i fængsel

Den tidligere bordel-dømte påpeger også, at det må have være hårdt for psyken at gå og vente på sagens udfald.

- Jeg er sikker på, at det har tæret rigtig meget på ham.

Men selv om hun ikke er hævngerrig, synes hun, at det er ok, at der nu er statueret et eksempel.

- Det var rigtig hårdt den gang, hvor jeg var forfulgt af Se og Hør. Vi kunne intet foretage os. Og da vi siden fandt ud af hvorfor, blev vi ærlig talt lidt vrede. Men der er sat en stopper for det nu. Og ham tys-tys-kilden, som også skal i fængsel, har også fundet ud af, at det ikke er gratis at misbruge fortrolige oplysninger. Jeg er glad for, at der er sat et punktum, erklærer Anni Fønsby.