Clemens: Jeg vil have en kvinde med ambitioner

Han har aldrig skullet bruge energi på at score en kvinde. Ikke før den rigtige dukkede op for rapperen

Clemens med kæresten gennem tre år, Maria Le. (Foto: Peter Hauerbach/Polfoto)
Clemens med kæresten gennem tre år, Maria Le. (Foto: Peter Hauerbach/Polfoto)
Følg Danske kendte

Rapperen Clemens har aldrig haft det svært med damerne. Når man lever livet som rapper, er der nemlig rigeligt, der byder sig til. Og det kan jo være rart nok. For en stund.

Bliver trættende
Men som med de fleste ting, så kan også sprut, fester og damer blive trættende i længden, forklarer Clemens. Derfor tog han en beslutning om at ændre sit liv.

- Jeg ville ikke være fuld og i byen hver weekend. Det havde jeg ligesom prøvet, siger rapperen, der satte sig ned og tænkte over, hvilke mennesker i sit liv han gerne ville bruge mere tid sammen med.

Gik benhårdt efter veninden
Et af dem var hans veninde, Maria Le. Og da først beslutningen var taget, var der ikke så mange dikkedarer.

- Jeg gik benhårdt efter hende, men det var ikke noget med smarte scoretricks. Det var meget ligetil, siger rapperen, der mandag udkommer med singlen 'Har du noget at sige', der netop handler om at score og at kunne byde ind med mere end bare et godt udseende.

Smart i en fart
- Scorespillet er jo meget bundet op på, hvem der er smart i en fart og sådan noget, min sang handler om, at man skal have noget at sige, at det er vigtigere, siger rapperen, der aldrig selv har været den store scorekarl.

- Jeg har været rapper, siden jeg var 10 år gammel, så i virkeligheden kan jeg ikke finde ud af at score. Jeg er vant til, at pigerne kommer til mig, siger han.

Clemens: Fedt at have nogen at skåle med

Han havde dog heldet med sig, da han besluttede sig for at ville være sammen med Maria. Og det har vist sig, at de to er det perfekte match.

Ingen af dem har nemlig lyst til at sidde på skødet af hinanden.

Må ikke vente på ham
Maria, der læser jura, har også travlt med sit eget.

- Min karriere koster hurtigt mellem 48 og 78 timer om ugen, og selvfølgelig er det hårdt, når hun også har travlt.

- Men jeg kan ikke have en kæreste, der bare sidder og venter på mig, slår rapperen fast.

At han har fundet en kvinde, der selv har sit at se til, er opskriften på succes for Clemens.

- Jeg tænder på kvinder, der ved, hvad de vil og har deres egne ambitioner.

- Det behøver ikke nødvendigvis at være, fordi de har en høj uddannelse, men hun skal ville noget med livet, siger rapperen, der har været sammen med Maria i tre år.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt