Mens gæsterne er ved at ankomme til Valdemars Slot, hvor iskold vind står ind fra vandet, er Christiane Schaumburg-Müller ved at få sat sit hår, så hun er klar til at gå ned ad kirkegulvet.
Og ifølge Christians mor, Birthe, har gæsterne noget at glæde sig til.
- Det bliver et smukt bryllup, siger hun til Ekstra Bladet.
Læs også:
L.O.C. og Christiane: Bryllup om en månedMens moderen har været ved sin datters side i flere timer, er Christianes far, Peter Schaumburg-Müller netop ankommet til slottet, hvilket tyder på, at Christianes forældre har sovet på samme hotel som L.O.C.s familie og rapperen selv.
Mens Christiane overnattede på slottet, måtte Liam sove på hotel, for Christiane følger nøje etiketten for bryllupper, hvilket betyder, at brudeparret ikke må dele seng natten inden vielsen.
Læs også:
Bryllup for en formueEkstra Bladet kan også konstatere, at det ikke har slået skår i venskabet, at Caroline Fleming ikke har givet sin veninde Christiane rabat i forbindelse med brylluppet på familiens slot.
Tv-baronessen ankom for knap en time siden i en almindelig bil efter at have været på besøg hos sin familie, men valgte at køre om på bagsiden af slottet frem for at tage hovedtrappen.
Tv-baronessen er en af de 150 gæster og er en af brudens gæster. Caroline og Christiane har været venner i en årrække og har blandt andet hængt ud sammen i London og ved modeshows i København.
Ifølge Christianes mor er parret ved at bløde op i forhold til pressen.
- I skal nok få et billede af dem, siger hun.
Parret vies klokken 15 i slotskirken