Gintberg er landets bedste vært

Komikeren fik pris som bedste mandlige vært, mens Natasja Crone er hans kvindelige pendant

Jan Gintberg blev her til aften kåret som landets bedste tv-vært.
Jan Gintberg blev her til aften kåret som landets bedste tv-vært.

Det er muligt, at Jan Gintberg blot er en bonderøv iført gummistøvler.

Men han vader lige ind i seernes hjerter med dem.

Det var derfor komikeren, der løb med den eftertragtede titel 'Bedste mandlige tv-vært', da tv-branchen i aftes fejrede sig selv med 'TvPrisen 2012'.

I begrundelsen skrev juryen blandt andet:

'Med programmet 'Gintberg på kanten' har han udfordret den gængse måde at behandle samfundsstoffet på. Jan bruger sig selv i en grad, der ikke ses ret ofte. Han formår at forene sin satiriske baggrund med både indsigt, empati og engagement i et program, der rummer det hele. Jan Gintberg har tilført værtsrollen en sjælden originalitet, med bragende succes.'

Læs også:

Så muskuløs har du aldrig set Jan Gintberg før

I kategorien bedste underholdning var det X Factor, der suverænt trak stikket hjem. Ifølge juryen er der 'Ingen over, ingen ved siden af' det populære program.

Som nyt navn på tv-skærmen troppede Stéphanie Surrugue op og det i en sådan grad, at hun blev belønnet som 'Årets tv-talent'.

'Det sker en sjælden gang imellem, at der dukker en skrivende journalist op på TV-himlen, som indtager skærmen og fylder den ud til perfektion. Sådan en er Stephanie Surrugue,' skriver juryen i begrundelsen.

Læs også:

Crones kæreste på skærmen

Årets Otto - efter Otto Leisner - gik til Karen Thisted.

'Modtageren af Årets Otto er tilsyneladende altid uforberedt og kommer altid for sent - også til direkte udsendelser, hvor hun selv er vært. Alligevel er dette rapkæftede, kontroversielle og ultramoderne menneske mere populær end nogensinde - og udenfor enhver tvivl den mest værdige modtager af denne ærespris,' skriver juryen om valget af rappenskralden.