David Owe med i Europas mest succesfulde tv-serie

Skuespilleren Davwid Owe spiller hovedrolle i et afsnit i den tyske politiserie 'Alarm Für Cobra

David Owe står her foran den politihelikopter, der bruges i tv-serien.(Foto: Hammerm PR)
David Owe står her foran den politihelikopter, der bruges i tv-serien.(Foto: Hammerm PR)
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

David Owe har de sidste par uger været i Køln for at indspille 'Alarm Für Cobra 11', som er Europas mest succesfulde serie. Serien er solgt til 150 lande og vises i Tyskland på RTL.

Alarm Für Cobra 11' er en politiserie, der handler om et team motorvejsbetjente, der patruljerer omkring Køln. Serien bliver produceret af firmaet Action Concept for RTL og er den mest succesrige Europæiske serie nogensinde. Serien har 15 år på bagen og solgt til 150 lande.

Stuntteamet bag serien vinder nærmest hvert år den eftertragtede 'Taurus Award' der er stuntverdenens svar på Oscarstatuetten.

David Owe spiller Oliver Quinn, der er episode hovedrollen i afsnittet 248. Oliver Quinn er Mentalist (hypnotisør og tryllekunstner) og bruger sine evner til at røve hotelbankbokse. Optagelserne er i fuld gang, og David er lige kommet hjem efter 14 dage i Køln. I morgen tager han af sted igen og skal så optage i kortere og længere perioder frem til midt juni.

- Det er super fedt at være med til. Det er et kæmpe hold sammenlignet med Danmark. Når vi står i kø til frokostvognen, kan man tælle op til 100 mand på en almindelig optagedag. Jeg har egen trailer og bliver hentet på hotellet af en privatchauffør, der tiltaler mig hr. Owe. Det er ret sjovt, siger David Owe..

Det er 2. gang David filmer i Tyskland. Sidste år spillede han med i TV-serien 'Großstadrevier', der også er en populær tv-serie i Tyskland.

David har til rollen taget intensiv tyskundervisning og taler efterhånden flydende tysk. De har dog skrevet rollen om, så den gerne må have lidt dansk accent.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind