Anders Lund Madsen far igen

Komikeren fik en søn med kæresten Karin

Karin fødte forleden en søn og gjorde dermed Anders Lund Madsen til fuldgyldigt medlem af 'Far til Fire'-klubben. (Arkivfoto: All Over).
Karin fødte forleden en søn og gjorde dermed Anders Lund Madsen til fuldgyldigt medlem af 'Far til Fire'-klubben. (Arkivfoto: All Over).

Næsten på årsdagen efter et interview med Ekstra Bladet, hvor Anders Lund Madsen tog afstand fra tanken om at blive far, blev han det igen.

Komikeren er nu medlem af ’Far til Fire’-klubben, efter at hans kæreste Karen nedkom forleden.

- Ja, det kan jeg godt bekræfte, siger han til Ekstra Bladet.

Læs også:

Anders Lund Madsen: Månedsløn - 150.000

Her fortæller han også, at det er en søn, der kom til verden. Men mere har han ikke lyst til at berette.

- Det er ikke noget, vi har lyst til at tale om, siger han.

I Natholdet i forgårs var han en anelse mere meddelsom, da Anders Breinholt annoncerede fødslen og fortalte, at den lille dreng hedder Modig Madsen.

Læs også:

Anders Lund Madsen er forlovet

- Det er korrekt, han hedder Modige Madsen. Der er en del mere ind i mellem, men det bliver for langt. man skal altid have så mange navne, at det ikke kan være på sygesikringsbeviset, fortalte Lund Madsen.

Og tilføjede:

- Han er opkaldt efter Thors søn. Han havde to sønner, der overlevede ragnarok. Magne og Modig. Jeg har også en søn, der hedder Storm og man forsøger jo at give dem noget halløj, så de har noget at stå imod med.

Læs også:



Men hans 18 år yngre kæreste, skuespilleren Karin Prehst Utoft, har åbenbart fået ham på bedre tanker.

- Jeg har en ung, meget smuk kæreste. Jo, hun er meget smuk, og også meget ung, og også garanteret fuldstændig syg efter..., sagde han for et år siden, da snakken faldt på børn.