Siden Jean Michel meget overraskende droppede ud af 'X Factor' bare få timer før kvartfinalen, har han været som sunket i jorden. Men den unge sanger er hverken tabt eller fortabt, forsikrer han Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ:
Tiden efter Danmarks største underholdningsshow er blevet brugt til at lave ny musik - og det er der kommet nummeret 'Lost' ud af, som Jean Michel har lagt på YouTube.
- Det er en meget personlig sang, siger Jean Michel til Ekstra Bladet.
Har lært meget i 'X Factor'
- Jeg har brugt mange af de ting, som jeg har lært i 'X Factor', siger han og fortæller, at han selv har siddet og leget med tingene i sit hjemmestudie.
Jean Michel understreger, at der ikke er tale om nogen officiel single fra ham - den må vi vente på lidt endnu.
- Jeg samarbejder med en anden musiker om min første officielle single, men det kan jeg ikke sige mere om nu, siger Jean Michel, der er danmarksmester i at holde på hemmeligheder.
LÆS OGSÅ:
Præcis hvorfor han tjekkede ud af 'X Factor', da programmet spidsede til, vil han stadig ikke tale om.
LÆS OGSÅ: