Rooneys utroskab koster kassen

Først fik hun en hest og siden en stald i julegave. Nu har den utro fodboldspiller kastet endnu et kort i manegen for at holde på konen

En flov Rooney prøver ihærdigt at lappe ægteskabet med dyre frynsegoder til konen. (PA Photos)
En flov Rooney prøver ihærdigt at lappe ægteskabet med dyre frynsegoder til konen. (PA Photos)

Efter Rooney blev fanget i en pinlig sexskandale med to prostituerede, har fodboldspilleren kæmpet for at holde på sin kone Coleen Rooney.

Hans seneste træk er at købe en gigantisk luksusvilla på Barbados, der er stor nok til, at parret kan trække sig hver til sit, hvis bølgerne går for højt.

Manchester Uniteds angriber Wayne Rooney har nemlig spenderet ikke mindre en 45 millioner på dette palads, der er blevet indrettet fuldstændig efter konens ønske.

Utroskab koster
Selvom Rooney tjener kassen på sin fodboldkarriere, er det ikke småpenge, han har kastet efter sit forhold, der har været på afgrundens rand, siden to prostituerede valgte at afsløre deres affærer med Rooney, mens Coleen var gravid.

Først inviterede stjerneangriberen konen med på en ny brullupsrejse til Prag. Derefter gik turen til Dubai, hvor Rooney havde sørget for at blive indlogeret på et 7-stjernet hotel til 25.000 kroner i døgnet.

Til jul valgte Rooney så at forære sin kone en stor stald i julegave, og dermed opfyldte han konens ønske om at komme tættere på sin elskede hest, som han også har foræret hende. Stalden er endnu ikke blevet bygget, men ifølge den britiske avis The Sun skal den bygges på den store grund, hvor parret har deres hus i Ceshire-området i England.

LÆS OGSÅ: Wayne Rooney gav sin kone en stald i julegave

Rooneys sidste forsøg på at lappe ægteskabet sammen er så denne hvidkalkede villa, der er centralt beliggende i Forest Hills' fællesskab Royal Westmoreland, der allerede rummer en bunke af kendisser, blandt andre Rooneys holdkammerat Rio Ferdinand.

Villaen har seks store soveværelser med udsigt til havet, seks badeværelser, udendørs pool, overdækket terrasse med havudsigt og et stort gæstehus.