Rapper Kidd: Dræb Pia Kjærsgaard

Den kække rapper opfordrer folk til at tage livet formanden for Dansk Folkeparti

Rapperen har i meget hårde vendinger fortalt sin mening om Pia Kjærsgaard og co. (Foto: DR)
Rapperen har i meget hårde vendinger fortalt sin mening om Pia Kjærsgaard og co. (Foto: DR)

- Jeg håber, nogle dræber Pia K.

Så kontant og direkte var den unge Nørrebro-rapper Kidd's udmeldning, da han blev interviewet til bloggen 'A Machine Live', skriver Se og Hør.

I interviewet blev Kidd alias Nicholas Westwood spurgt om, hvem der er mest 'street' af Pia Kjærsgaard og Søren Ryge. Og det fik Kidd til at sige sin uforbeholdne mening i interviewet.

- Pia er fucking klam. Jeg har intet til overs for hende.

Jeg spytter dem i hovedet
Men det er ikke kun Pia Kjærsgaard, der får en ordentlig sviner.

Westwood raser nemlig også over, at Morten Messerschmidt i et tidligere interview prøvede at retfærdiggøre ødelæggelsen af Palæstina.

- Hvis min musikkarriere kommer dertil, hvor jeg skal stå og give hånd til de der mennesker, jeg sværger på mit liv, jeg spytter Pia K i ansigtet, jeg spytter Messerschmidt. De er så ulækre. Det er bunden af bunden. Det er så pinligt for Danmark, at de findes. Jeg håber, nogle dræber dem. Det har du mit ord på. Jeg håber, nogle dræber Pia K og Morten Messerschmidt.

Det har indtil videre ikke været muligt at få en kommentar fra rapperen selv.