’Go’ morgen’-vært-vikar Lisbeth Østergaard kunne ikke kysse sin elskede tak for de to gaver, som hun beskriver som ’årets bedste’ – et Marc Jacobs armbånd og et par lækre støvler.
Gemalen, Marc Fraenkel, er nemlig udstationeret i Afghanistan og sætter først foden på dansk grund igen i løbet af foråret. Derfor måtte den 31-årige studievært fejre sin første jul som gift uden selskab af sin mand.
LÆS OGSÅ:
Tv-værtindes kæreste skal i krig– Men vi har talt rigtig meget sammen, og så havde han sørget for, at nogle venner kom forbi med hans gaver, fortæller hun, der i stedet fejrede jul alene med sin mormor og morfar.
– Vi havde en rigtig hyggelig aften, og jeg fik alt det, jeg ønskede mig – og en masse, jeg ikke vidste, jeg ønskede. Min morfar er rigtig kreativ, så han har lavet den fineste lysestage af et stykke birketræ. Den ligner noget fra en meget dyr design-butik, siger hun og fortæller, at der i pakkerne med hendes navn på også var flere ’fede bøger’, et lagkagefad og en kalender med billeder af hendes knap toårige niece.
– Sådan en gave går altså lige i hjertet.
LÆS OGSÅ:
Lisbeth Østergaard skal giftes