Mie Moltke er blevet mor

Danseren og hendes 'Vild med dans'-makker fra 2007 er blevet forældre

Lai Yde og Mie Moltke er blevet forældre. (Foto: Mogens Flindt)
Lai Yde og Mie Moltke er blevet forældre. (Foto: Mogens Flindt)

I 2007 mødtes danseren Mie Moltke og skuespilleren Lai Yde, da hun skulle lære ham rumba og vals i forbindelse med 'Vild med dans. Nu skal parret sammen til at lære alt om bleskift og badevandstemperaturer. Søndag blev dansepartnerne nemlig forældre første gang.

Ifølge Se og Hør fødte den 30-årige danser en lille dreng på Rigshospitalet omkring klokken 13 - og de nybagte forældre har allerede besluttet, at den lille purk skal hedde Mio.

LÆS OGSÅ: Nu ringer bryllupsklokkerne for Lai og Mie

I maj i år blev Mie Moltke og Lai Yde gift og afslørede samtidig, at de ventede sig. Parret vidste på forhånd, at de ventede en dreng.