Man siger, at julen er hjerternes tid, og december er da også højsæson for gode gerninger - også i kendiskredse, hvor velgørenhed de senere år er blevet den helt store modedille.

Men hvor de fleste almindelige danskere nøjes med anonyme bidrag for at gøre tilværelsen lettere for de dårligt stillede, så har kendisserne travlt med at udbasunere de barmhjertige gerninger for den ganske verden.

Det sker eksempelvis i form af pressemeddelelser, der ofte har mere fokus på den kendte, end det velgørende formål. Senest har Alexander Kølpin allieret sig med et PR-bureau, der i den forløbne uge sendte en pressemeddelelse med overskriften ' Alexander Kølpin åbner døren for hjemløse' i rotation blandt danske medier.

Kalkuleret
Det på trods af at den tidligere balletdanser og nuværende ejer af Helenekilde Badehotel, er bosiddende i USA, og ikke engang er til stede, når der på tirsdag og onsdag deles julemad ud til de hjemløse på Enghave Plads i det indre København.

Ifølge to eksperter er det formentlig i lige så høj grad kolde kalkuler som humanistisk hjertevarme, der gør sig gældende, når Kølpin og co. kaster sig ud i velgørende projekter:

- Jeg skal ikke sidde og sige, at de ikke har et godt hjerte, men helt ærligt, hvor megen ballade vil man gøre ud af at køre en vogn ned på Enghave Plads og dele mad ud. Hvis man ikke har lysten til at dele gratis mad ud, uden at fortælle pressen at man gør det, så deler man i mine øjne mad ud af et kalkuleret hjerte. Pressemeddelelser er første tegn på, at der er noget andet end gode hjerter i spil, vurderer Thomas Bigum, der er ekspert i kommunikation, personlig branding og sociale medier.

En del af en pr-kampagne
Lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet har beskæftiget sig med kendte og velgørenhed, og han er enig i, at der i mange tilfælde kan ligge skjulte motiver bag de kendtes gode gerninger:

- Det handler nok så meget om at vise, at der er god grund til, at man opretholder sin plads i de kendtes hierarki.

Det gør man blandt andet ved at fortælle om sine velgørende gerninger. Så signalerer man, at man, på trods af den økonomiske krise, egentlig klarer sig meget godt og har overskud til at tænke på andre. Det er åbenlyst, at der også er reklameværdi i det - når man går ud og fortæller det til offentligheden i stedet for bare at gøre den velgørende gerning eller donere penge anonymt.

Når man ikke gør det, så er det oplagt, fordi det her i den grad også er en del af en prkampagne, hvor det handler om at tilkæmpe sig noget offentlig opmærksomhed.

Budskabet skal sprede sig selv
Ifølge Thomas Bigum burde de kendte i langt højere grad lade de gode gerninger tale for sig selv. Budskabet skal nok sprede sig via de sociale medier som Twitter og Facebook, hvis velgørenheden er reel, og der ikke er skjulte motiver:

- Hvis man spørger mig, så skal Alexander Kølpin ikke fortælle pressen, at han gør noget for samfundet. Hvis samfundet synes, at det er oprigtig fantastisk, det han gør - så ringer markedsføringsklokkerne. De nærmest gjalder, og det vil give point, der er velfortjente, fastslår kommunikationseksperten.