'Vis mig dine patter, kælling' får han ikke lov til at sige som Julemand i TV 2's 'Ludvig og Julemanden', hvor han for tiden er aktuel. Og måske er det grunden til, at Lars Hjortshøj selv foretrækker nogle af sine tidligere roller, hvis han skal pege på karakterer, han er stolt af.
LÆS OGSÅ: Hjortshøj: - Min kone får et par sko, hver gang jeg sviner hende til
Lars Hjortshøj er nok mest kendt for sin rolle som den lidt tungnemme Robert Dølhus i 'Langt fra Las Vegas', der vil se patter og have mere ost. Men hans rolleliste som komiker er længere end de fleste, og han skal tilbage i tiden for at finde favoritrollen.
Hører ingensteder hjemme
- Det er svært at svare på, hvilken rolle jeg er mest stolt af. Der er nogle af de tidlige roller i 'Casper og Mandrilaftalen', som jeg er rigtig stolt af, fordi de ikke hører hjemme nogen steder, fortæller Lars Hjortshøj med et smil.
Den 44-årige komiker indrømmer, at han glemmer nogle af rollerne, som tiden går, men at han bliver mindet om dem, når folk sender links til YouTube og tagger ham på Facebook.
Se Brode Salsa folde tæpper her.
- Der er faktisk nogle ting, som jeg er rigtig glad for at have lavet. For eksempel var jeg rigtig glad for at spille Broder Salsa, som er en mand, der folder ting og især tæpper.
- Og så er der nogle andre ting, jeg er glad for, som jeg har lavet sammen med Frank Hvam, blandt andet Rulle og Crumble, som er to brødre og sjove figurer, siger Lars Hjortshøj.
Dølhus er lidt dummere
Men når man har sagt Hjortshøj, må man også sige Robert Dølhus, og de to karakterer er faktisk ikke helt så forskellige, som man skulle tro.
- Robert er marginalt dummere, end jeg er. Men samtidig har Robert en enorm ærlighed. Han siger jo tingene, som de er, og det kan jeg godt lide. Det er måske det element, der er mest ens ved os, siger Lars Hjortshøj.
Komikeren kan altså føje endnu en rolle til listen med hovedrollen som Julemand i TV2's julekalender 'Ludvig og Julemanden'.