Det faste ugentlige program med Kasper Holten ved mikrofonen sendes søndag eftermiddag, første gang 8. januar.
Her vil den ny programvært fortælle om operaerne 'Cavalleria Rusticana' og 'Bajadser', der traditionelt opføres i forlængelse af hinanden.
Det Kongelige Teater har i denne uge premiere på en ny opsætning af de to værker, og Kasper Holten står selv for instruktionen af 'Cavalleria Rusticana'.
Kasper Holten var operachef i København i årene 2000-2011.
Tidligere i år overtog han jobbet som operachef på Covent Garden i London.