Anne Sofies tragedie: Far døde under julekalender-optagelse

Anne Sofie Espersens far døde, da skuespillerinden var flyttet hjem for at indspille årets julekalender

Anne Sofie Espersen har succes med TV2's julekalender. Men serien blev indspillet under tragiske forhold for Anne Sofie (Foto: Anthon Unger)
Anne Sofie Espersen har succes med TV2's julekalender. Men serien blev indspillet under tragiske forhold for Anne Sofie (Foto: Anthon Unger)
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Vi kender hende som frøken fræk fra ’Vild med dans’, men i december kan vi se nye sider af Anne Sofie Espersens talent. Hun spiller nemlig med i TV2’s julekalender, ’Ludvig og julemanden’. Bag den glitrende facade bærer Anne Sofie Espersen dog rundt på en familietragedie:

– Min far døde under optagelserne til julekalenderen, fortæller nordjyden som mistede sin far til kræften. Han var blot 68 år gammel.

LÆS OGSÅ:Vild med dans-stjerne: Jul uden børn og kæreste

Optagelserne til julekalenderen foregik på Børglum Kloster i Nordjylland, og faktisk flyttede Espersen hjem til forældrene i det halve år, det tog at indspille julekalenderen. Det betød, at faderens død kom meget tæt på skuespillerinden.

– På en måde var det held i uheld, for det betød, at jeg fik rigtig meget tid sammen med ham her til sidst, siger Anne Sofie Espersen, der hver dag blev kørt frem og tilbage mellem optagelserne på Børglum Kloster og forældrenes hjem af sin far, mens han stadig var rask nok til det.

Fik masser af støtte
Den nordjyske skuespillerinde er dog taknemmelig for al den støtte hun fik i den hårde tid.

– Normalt kan man jo ikke få flyttet optagelser. Den slags kører meget stringent. Men Deluca Film, som står bag ’Ludvig og julemanden’, var alligevel utroligt søde og gav mig fri og tid til at bearbejde sorgen, siger Anne Sofie Espersen, der selv er kommet på klosteret, hvor julekalenderen er optaget, som barn.

LÆS OGSÅ:Anne Sofie fik tæv på et diskotek

I år skal Anne Sofies børn holde jul med deres far, skuespilleren Søren Byder. Det betyder, at hun og moderen sammen skal holde jul alene i Anne Sofies barndomshjem.

– Der kommer nok en masse vin - og følelser - på bordet, siger den 38-årige skuespillerinde.

LÆS OGSÅ:Mads og Anne Sofie stortudede synkront

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind