Gitte Nielsen på evig slankekur

48-årige Gitte Nielsen har boet i udlandet det meste af sit voksne liv. Hun elsker at besøge sin mor i Danmark, spise stegt flæsk og putte sig på sofaen

Gitte Nielsen, der her ses i hjemmet i Los Angeles, savner den gode og kraftige danske husmandskost. (Foto: Benjamin Kürstein).
Gitte Nielsen, der her ses i hjemmet i Los Angeles, savner den gode og kraftige danske husmandskost. (Foto: Benjamin Kürstein).

Hun ernærer sig fortsat ved at vise sin lange, velskabte krop frem på billeder og tv. Derfor lever den 48-årige starlet Gitte Nielsen et sundt og aktivt liv med masser af grøntsager og sport.

Læs også: Gitte Nielsen: - Jeg blev mishandlet af to mænd

Sammen med sin 15 år yngre ægtemand, Mattia Dessi, bor hun i det mondæne Hollywood Hills i Los Angeles på den amerikanske vestkyst. De to forsager kulhydrater, fedt og alkohol og besøger mindst én gang om dagen det lokale fitnesscenter.

Men når de tager på besøg i Danmark, slår de gækken løs. Gitte Nielsen taler med julelys i øjnene om de fede, danske retter, som hun savner.

Se også: TV: Gitte Nielsen klar til dig

- Sidst vi var i Danmark, var vi på en hyggelig restaurant, hvor vi fik stegt flæsk med persillesovs. Det kom ind i bjerge på et fad, og spiste, til vi var ved revne, fortæller hun begejstret.

Hun synder også med marcipanbrød, tarteletter med høns i asparges, flæskesteg og smørrebrød, når hun er hjemme i sit fødeland.

Læs også: Julen går i fisk for Gitte

Hendes italienske ægtemand, som ellers er flasket op med pasta, har fundet sin egen favorit fra det danske køkken: Andesteg med rødkål og brun sovs. Det bestiller han altid.

Jeg har en 76-årig sponsor
Men de danske delikatesser skylles ikke ned med øl og snaps, for ægteparret rører ikke alkohol, fortæller Gitte Nielsen, der for fire år siden gik i behandling for sit misbrug:

- Jeg deltager stadig i AA-møder og har en sponsor - en 76-årig kvinde, der selv har været misbruger, og som støtter mig, fortæller hun.

Læs også: Gitte Nielsen: Hellere små-tyk end rå-ryger

Gitte Nielsens mor bor i Odense og disker op med sin datters livretter, når der er besøg fra Hollywood.

- Min mor laver de bedste krebinetter med stuvede grøntsager. Men det bedste er at få en skive af hendes lune, hjemmebagte rugbrød med et ordentligt lag fedt på, siger Gitte Nielsen.

- Det er så hyggeligt, når jeg er hjemme hos hende. Så spiser vi sammen, snakker om stort og småt, og så putter hun mig med et tæppe på sofaen.

Læs også: Gitte røg af vandvognen

Gitte Nielsens mor er pensioneret bibliotekar og har lært sin berømte datter glæden ved at læse bøger.

- Der er nok ikke mange, der vil tro på, at jeg læser så meget, som jeg gør. Jeg er vild med den russiske digter Alexander Pushkin og har læst meget om hans liv. Ellers er jeg glad for Edgar Allan Poe og mere nutidige forfattere som James Patterson og Wilbur Smith, fortæller hun og prikker dermed til fordommen om den dumme blondine.

Ekstra Bladet har besøgt Gitte Nielsen i Los Angeles og bringer lørdag et stort portræt af den danske Hollywood-stjerne i papiravisen.

Søndag åbner Gitte Nielsen sin egen brevkasse i Ekstra Bladet. Hvis du har noget på hjerte, kan du skrive til spoerggitte@eb.dk