Fetterlein: - Jeg overvejede selvmord

Kort før Frederik Fetterleins biografi blev skrevet, fik playboyen et sammenbrud

Forliste parforhold, et galoperende forbrug af kokain og økonomisk ruin var lige ved at knække Frederik Fetterlein, der til sidst overvejede selvmord. (Foto: Gregers Tycho)
Forliste parforhold, et galoperende forbrug af kokain og økonomisk ruin var lige ved at knække Frederik Fetterlein, der til sidst overvejede selvmord. (Foto: Gregers Tycho)

LÆS OGSÅ: Så meget skylder Fetterlein

Forliste parforhold, et galoperende forbrug af kokain og økonomisk ruin.

Den dødbringende cocktail fik tidligere på året Frederik Fetterlein til at gå fuldstændig ned med flaget. Det afslører han i sin nye biografi, 'Fetterlein - forført af livet'.

LÆS OGSÅ: Fetterleins vilde cokefester med luksusludere

Men trods den omfattende utroskab mod Saseline, var det hende, der fik ham på højkant igen.

- Kort før jeg for alvor begyndte at skrive på denne bog, så fik jeg et lille sammenbrud. Jeg var småsyg, havde ondt af mig selv og havde for at få ekstra opmærksomhed fra Saseline sagt, at jeg var klar til at gøre en ende på det hele. Jeg lå som en grøntsag på hendes sofa i en hendes nye lejlighed på Østerbro i København i tre døgn, og hvor hun passede mig, plejede mig, lavede mad til mig. Og fik mig på højkant igen, skriver Fetterlein i bogen.

LÆS OGSÅ: Fetterlein: - Jeg var alle mine kvinder utro

Her fortæller han også, at hans nedtur var så massiv, at han overvejede at gøre en ende på det hele.

- Jeg gik ned. Rigtig ned. Langt ned. Så langt ned at jeg i et svagt øjeblik overvejede at stå af ræset. Gøre en ende på det. Tjekke ud. Men det øjeblik passerede heldigvis hurtigt forbi. Jeg elsker livet alt for meget til at ville herfra før tid. Og jeg har to dejlige sønner, som jeg ikke kan svigte ved at sige farvel til livet før tid.

LÆS OGSÅ: Fetterlein: Nu er han hjemløs

Skammer sig
Fetterlein fortæller også ærligt om, hvordan den økonomiske nedtur ramte ham hårdt psysisk.

- Jeg har ikke anlæg for depressioner, men de senere år har jeg haft situationer, hvor jeg er blevet voldsomt ked af det, og har grædt og er gået ned med flaget et par timer eller dage. Heldigvis har jeg haft gode venner omkring mig, når det er sket.

I flere omgange har han over for specielt Saseline truet med at gøre alvor om truslerne om at tage sit eget liv.

- Jeg har desværre flere gange i fuldskab, og når jeg har været nede, over for Saseline nævnt selvmord som en nem udvej, og det skammer jeg mig lidt over. Selvmord er bestemt ikke noget, man skal spøge med, og dybest set et nødråb. De gange, jeg har slynget selvmords-nødråbet i hovedet på Saseline, så har jeg været så tæt på at fortælle hende alt om, hvad der rører sig inden i mig. Men har ikke kunnet. Det var jo en Fetterlein familiehemmelighed. Og den var jeg blevet flasket op med ikke at tale om, fortæller han i bogen.

LÆS OGSÅ: Fetterlein: Jeg har kneppet alle slags kvinder