Fetterlein: - Jeg var alle mine kvinder utro

Frederik Fetterlein har haft mange kvinder i sit liv. Nogle gange var der endda plads til flere ad gangen

Fetterlein sammen med ekskonen Teraza Maxova. Parret fik sønnen Tobias, men det afholdte ikke Frederik fra at være hende utro. (Foto: Michael Stub)
Fetterlein sammen med ekskonen Teraza Maxova. Parret fik sønnen Tobias, men det afholdte ikke Frederik fra at være hende utro. (Foto: Michael Stub)

LÆS OGSÅ: Mor rystet over Fetterlein-bog

Han har knaldet til højre og venstre og har i dag ikke tal på, hvor mange kvinder han har erobret seksuelt.

- Jeg har knaldet med høje kvinder, lave kvinder, rødhårede, blonde, brunetter, glatbarberede, behårede, hvide, asiater, brune. Ja, stort set alle slags kvinder, skriver Fetterlein i sin biografi 'Fetterlein - forført af livet'.

LÆS OGSÅ: Fetterleins vilde cokefester med luksusludere

Og parforhold var på intet tidspunkt i hans liv en barriere for et udsvævende liv, hvor han tog for sig af de kvindelige retter.

- Da jeg var gift med Tereza, var jeg utro med mange piger. Alt for mange, skriver han om sin første kone, som han blev gift med i 2000 og skilt fra i 2005, og som han har sønnen Tobias med.

To kærester
Hun blev vraget, da han faldt for sangerinden Saseline, som han gik i seng med, mens han stadig var sammen med Tereza.

Hende var han også konstant utro. Så mange gange, at Saseline gentagne gange smed ham ud af sit liv. For derefter at tage ham tilbage. Parret fik også sønnen Sean, men gik endeligt fra hinanden i 2008.

LÆS OGSÅ: Saseline: Trekantdramaet blev for meget

I bogen fortæller han åbent, hvordan han havde et fast forhold til en anden kvinde, milliardærarvingen Claudia, i Monaco, mens han havde Saseline hjemme i København.

- Vi havde det bare så sjovt sammen, og det endte med, at vi blev kærester, og vi var sammen, når jeg var i Monaco, mens jeg var med Saseline hjemme i Danmark. Det var en totalt fucked up situation, fordi jeg holdt rigtig meget af begge kvinderne. Men sådan var det, skriver han.

LÆS OGSÅ: Fetterlein: Jeg har kneppet alle slags kvinder