Hvams våde drøm: - Jeg vil også kneppe Jarlens datter

Casper Christensen har fået verbale klø for at stå på scenen og udpensle sit sexliv med Isabel Friis-Mikkelsen. Nu følger Frank Hvam trop. Han vil også kneppe Jarlens datter

Frank Hvam ville også kneppe Jarlens datter...hvis han var i Casper Christensens bukser. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Frank Hvam ville også kneppe Jarlens datter...hvis han var i Casper Christensens bukser. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Der er blevet sagt og skrevet meget om Casper Christensens forhold til Jarl Friis-Mikkelsens 25-årige datter - og nu blander Frank Hvam sig også.

LÆS OGSÅ: Karen Thisted i voldsomt angreb mod Casper C.
LÆS OGSÅ: Isabel efter kneppe-detaljer: - Far tog det meget pænt

I et længere interview med Oestrogen.dk bliver makkerparret Casper og Frank, der er aktuelle i deres fælles stand up-show 'Casper og Frank - Nu som mennesker', spurgt om, hvad de ville gøre, hvis de skulle bytte liv. Bare en enkelt dag.

- Jeg ville da klart kneppe Isabel!, lyder det kontant fra Frank Hvam, der får Casper Christensen til at bryde sammen af grin.

Dit svin
- Ja, det ville du sikkert - dit svin, svarer Casper Christensen og uddyber, hvordan han ville leve en dag som Frank.

- Jeg ville nok prøve at køre i stationcar, jeg ville ordne lidt have og rydde op på børnenes værelse og andre 'spændene' ting, bare for at se, hvordan det ville være. Og så ville jeg nok få taget mig det bad, siger han.

Private Frank
Både når Casper og Frank arbejder sammen om 'Klovn' og i deres nye show, udstiller de ret private sider af sig selv. Alligevel er det lykkedes for især Frank Hvam at holde store delte af sit privat liv privat. Og det er et meget bevidst valg for den sjove mand.

- Casper trådte ind i det her cirkus mange år før mig, og har måske derfor vænnet sig til medierne, mere end jeg har. Jeg kom ind i det i en meget gammel alder og er til den dag i dag stadig bange for tv. Og jeg har undervejs også set Casper få nogle ordentlige ture. Så det er en bevidst beslutning, at jeg ikke gider diskutere mit privatliv. Kun på scenen. For der kan jeg selv styre, hvad der bliver sagt, og dér har jeg har selv stor glæde af det, siger Frank Hvam i interviewet med Oestrogen.dk.