Margit Brandts smertehelvede

De sidste fem år af sit liv led modeikonet af en frygtelig lungesygdom, der åd hendes lungevæv op indefra og gjorde hendes liv til et smertehelvede

Margit Brandts sidste år var et rent smertehelvede. (Foto: Miriam Dalsgaard)
Margit Brandts sidste år var et rent smertehelvede. (Foto: Miriam Dalsgaard)

LÆS OGSÅ: Julie Brandt: Mor fik en smuk død

Klokken to natten mellem søndag og mandag slap 66-årige Margit Brandt taget i et liv, der de seneste fem år var blevet mere og mere smertefyldt.

Den frygtelige lungesygdom KOL åd hendes lungevæv op indefra og gjorde livet til et helvede af smerte.

Datteren Julie var en af dem, der betragtede sin mors dødskamp på nærmeste hold.

– Hun havde det meget, meget dårligt, men vi var der hele tiden. Vi boede der næsten den sidste tid, siger Julie Brandt til Ekstra Bladet.

Som Erik understreger hun, at Margit ikke kun fik en værdig, men også kærlig afslutning på det liv, hun levede fuldt ud.

– Hun fik en god afsked. Det foregik på en meget, meget fin måde. Det var meget smukt, siger Julie, inden stemmen knækker, og gråden tager over.

Hun, Erik og Margits anden datter, Emilie, sad ved Margit Brandts dødsleje, da hun endelig gav op.

Endnu er praktiske ting som dato og sted for begravelse uafklarede.

Røg for meget
– Der er en masse praktiske ting, der skal ordnes, men selv om vi vidste, hvor det bar hen, var det jo ikke noget, vi sad og planlagde. Vi prøvede hele tiden at bevare håbet, siger den sønderknuste Julie til Ekstra Bladet.

I fem år har Margit Brandt lidt af lungesygdommen KOL, der giver alvorlige problemer med vejrtrækningen, og den senere tid gik det hastigt ned ad bakke for designeren.

– Hun havde kraftig KOL, fordi hun røg for meget. Hun havde det ikke godt. Derfor er vi glade for, at hun har fået fred, siger Erik Brandt.

Til trods for at han og døtrene vidste, hvor det bar hen, er fred ikke det, der kendetegner Margit Brandts efterladte.

– Vi har det ikke så godt i dag ( i går, red.), siger Erik Brandt.

LÆS MEGET MERE I EKSTRA BLADET TIRSDAG:

- Døde på hospice

- Arbejdede med datteren

- Erik: Vi er glade og lettede

- Modens korsridder

- Evig kærlighed med én smutter

- Topløs til tiden

Hvordan husker du Margit Brandt, og hvordan vurderer du hendes indflydelse på den danske mode? Skriv din kommentar nedenfor...