Ulrich Thomsen sagde nej til von Trier

Sagde nej til instruktøren, fordi han ikke ville betale nok, fortæller den danske verdensstjerne i eksklusivt interview. Han er snart aktuel i amerikansk horrorfilm

Ulrich Thomsen er i dag så hot i Hollywood, at han kun gider at arbejde, hvis jobbet giver nok penge i banken. Engang sagde han oven i købet nej til Lars von Trier. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Ulrich Thomsen er i dag så hot i Hollywood, at han kun gider at arbejde, hvis jobbet giver nok penge i banken. Engang sagde han oven i købet nej til Lars von Trier. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Følg Danske kendte

47-årige Ulrich Thomsen har ikke noget problem med at lade lønnen bære arbejdet som skuespiller.

Skuespilleren, som snart er aktuel i en hovedrolle i den amerikanske film 'The Thing', fortæller i dag i et eksklusivt interview med Ekstra Bladets lørdagsmagasin, EKSTRA, at han et langt stykke hen ad vejen vælger sine job efter lønchecken.

Nej til 'Direktøren for det hele'
Alligevel tyder noget på, at han fortryder, at han engang sagde nej til Zentropa-instruktøren, Lars von Trier.

- Jeg vil gerne arbejde med Lars von Trier. Men han er sur på mig, fordi jeg sagde nej til 'Direktøren for det hele'. Men han ville ikke betale lønnen. Så jeg sagde nej, siger Ulrich Thomsen med et humoristisk glimt i øjet til EKSTRA.

Men med lidt hjælp fra Ekstra Bladet kan uoverensstemmelserne mellem von Trier og Thomsen snart være et overstået kapitel i dansk filmhistorie.

Ekstra Bladet ville gerne have spurgt Lars von Trier direkte om uvenskabet, men han er efter sine nazi-udtalelser og siden hen sigtelse holdt op med at udtale sig til offentligheden.

Mere end Nicole Kidman
Von Triers ven og medstifter af Zentropa, filmproducent, Peter Aalbæk Jensen, husker dog godt Ulrich Thomsens afslag til Zentropa-instruktøren.

- Jeg kan huske, at Lars spurgte Ulrich Thomsen og Mads Mikkelsen.

- Hvor lidt tilbød Lars von Trier Ulrich Thomsen?

- Ja ja. Det var ikke særlig meget. Det var mere end Nicole Kidman fik (i Dogville, red.).

- Hvad fik hun?

- Det er en sag mellem hende og mig.

- Men tror du, at Lars von Trier kan tilgive Ulrich Thomsen afslaget og tilbyde ham en rolle?

- Det ved jeg sgu ikke. Det er instruktøren, der har lov til at komme med forslag til, hvem der skal have rollerne.

Ulrich er Ålens kæledægge
- Men Ulrich Thomsen er jo en dygtig skuespiller - også kendt i udlandet...

- Ja, Ulrich er min absolutte kæledægge. Jeg bruger ham tit og har lige været i Irland med ham (i 'En dans på roser', red.), hvor han både sang og dansede.

Læs også: Dansk instruktør optager drama i Irland

- Vil du ikke nok spørge Lars von Trier, om han vil overveje at bruge Ulrich Thomsen i en film?

- Det skal jeg nok love dig, at jeg nok skal. Men han havde buddet, kan du jo minde ham om, griner Ålen.

Næste år spiller Ulrich Thomsen overfor skuespillerinden, Sonja Richter, i filmmusicalen 'En dans på roser'.

Læs mere om den film og hvorfor Ulrich Thomsen sagde nej til Lars von Trier i dag i EKSTRA eller køb eBladet her. Her kan du også læse om superstjernens snarlige instruktørdebut, forklaringen på, hvorfor en pølse er fredelig, om skuespillerens forholdet til religion og meget mere.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers