Så er det officielt. DR-værten Kaare Quist er blevet kæreste med Tine Røgind, der tidligere har været vært på kriminalprogrammet 'Krimi5'.
I dag har 'Kontant'-værten selv angivet på sin Facebook-profil, at han danner par med Røgind.
Parret er blevet set sammen flere gange, men her indtil nu ikke ønsket at kommentere deres forhold.
LÆS OGSÅ: Kontant-Kåre træner med Krimi-Tine
Kåre Quist blev i foråret skilt fra Karen Pallisgaard, som han blev gift med i 2009.
Tine Røgind har tidligere dannet par med en gut, der er sigtet i en af Danmarks største narkosager. Den kønne eksvært har selv været sigtet i en udløber af sagen - nemlig for at have levet godt af ekskærestens narkofortjeneste Sigtelsen er droppet, men siden har hun måttet vidne i retsagen mod ham.
LÆS OGSÅ: Tv-stjerne vidner i kæmpe narkosag
I begyndelsen af 2011 datede Tine Røgind i en periode sangeren Rasmus Nøhr. Det forhold holdt kun få måneder.
LÆS OGSÅ: Røgind og Nøhr færdige med at date
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra både Kåre Quist og Tine Røgind til deres nye romance.