Susan K på date med Bertel Bims

Realitystjernen blev parret med Bertel Haarder i Ekstra Bladets politiker-dating, men der er allerede kurrer på tråden

Bertel Haarder og Susan K blev matchet i Ekstra Bladets 'Politiker-dating', men realitystjernen er ikke helt tilfreds med menuen og sin udkårnes underholdningsværdi. (Foto: Polfoto og All Over Press).
Bertel Haarder og Susan K blev matchet i Ekstra Bladets 'Politiker-dating', men realitystjernen er ikke helt tilfreds med menuen og sin udkårnes underholdningsværdi. (Foto: Polfoto og All Over Press).

De er begge kendt for et heftigt temperament, men heldigvis er realitystjernen Susan K og Venstre politikeren Bertel Haarder, enige om den politiske kurs som skal afstikkes i Danmark efter valget.

Derfor blev de to matchet, da Susan K fredag formiddag, prøvekørte Ekstra Bladets nye valg-applikation, 'Politiker-Dating':

- Jeg skal sgu på date med Bertel Haarder, lyder det fra Susan, der er iført rusten stemme, efter en bytur torsdag aften:

- Men jeg har ikke nogen tømmermænd, der er jo nogen der er fornuftige, understreger realitystjernen, der havde flere valgmuligheder, da hun forsøgte at finde en politiker-date på ekstrabladet.dk

Er ikke til tøser
- Jeg blev også tilbudt to trunter, da jeg havde stillet en masse spørgsmål. Men jeg er ikke til tøser, så jeg skyndte mig at snuppe Bertel. Generelt skal man ikke blande kvinder og politik sammen og slet ikke når det gælder Gucci Helle, fastslår Susan, der derfor er nogenlunde tilfreds med sin Bertel:

- Altså min stemme går til Lars Løkke, så den er ret godt ramt. Men Bertel Haarder er ikke den politiker jeg lytter mest til og der stod, at menuen på daten var risengrød og klar suppe. Fy da, det er jo direkte frygteligt, fastslår Susan, der heller ikke mener, at Bertel Bims er synonym med den helt store underholdningsværdi:

- Jeg tror at en date med Bertel ville være tør som ind i helvede, ha ha ha. Men nok mest fordi han er noget oppe i årene. Jeg ville uden tvivl blive klogere, men et kvarter inde i daten ville jeg nok tænke - 'Oh my God. Kan du ikke tale om andet end dig selv og politik'. Men strategi ville helt klart være, at peppe ham lidt op med en god flaske vin, fastslår Susan.

Find selv din egen politiker-date - KLIK HER.