Peter til Amalie: Du er dum, og du lyver

Sagaen fortsætter: Peter er rasende på Amalie

- Hvis hun elskede mig, beskyldte hun mig ikke for ting, jeg ikke har gjort, siger Peter Birch. (Foto: Mogens Flindt)
- Hvis hun elskede mig, beskyldte hun mig ikke for ting, jeg ikke har gjort, siger Peter Birch. (Foto: Mogens Flindt)

Netop som idyllen atter havde indfundet sig hos Peter og Amalie, er krigen på ny brudt ud igen i det stormomsuste forhold.

Peter er nemlig rasende på Amalie, der i går i Ekstra Bladet fortalte, at Peter havde lovet, at han ikke ville slå hende.

- Det har han lovet, han ikke vil gøre. Så det tror jeg på, sagde Amalie blandt andet.

Det fik i går Peter Birch op i det røde felt.

- Jeg har ikke lovet, at jeg ikke vil slå hende. Det kan jeg jo ikke gøre, når jeg aldrig har slået hende. Og jeg gider ikke, at hun lukker mere lort ud. Hun lyver igen, og jeg vil ikke finde mig i det. Vi har slet ikke talt om det, siger Peter Birch til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Peter: Amalies mor må ikke vide vi er sammen

Han tvivler nu på deres forholds chancer.

- Det her gør mig meget i tvivl. Jeg ved ikke, om hun kan være sød ved mig. Hvis hun elskede mig, gjorde hun ikke det her. Og jeg ved jo ikke, om hun igen kan finde på at beskylde mig for ting, jeg ikke har gjort, siger Peter.

For nylig kom det frem, at de igen var begyndt at se hinanden, til trods for at Amalie hævdede, at hun var blevet slået af Peter.

Gik ellers lige så godt
- Og nu fungerede det lige så godt. Men det her viser bare, at hun ikke er særlig klog. Nu må vi have en snak om det, for jeg kan åbenbart ikke stole på hende, siger Peter.

SE OGSÅ: TV: Ulven Peter igen på kant med loven

Han har åbenlyst flirtet med andre kvinder på det seneste, selv om han og Amalie er begyndt at se hinanden.

På ferie i Ungarn
- Men hun flirter også med andre. Og vi er jo ikke kærester. Vi har bare knaldet et par gange. Jeg troede, vi skulle være kærester igen. Men det var lige indtil, jeg så den artikel. Hvis hun dog bare kunne lade være med at lyve, siger en skuffet Peter.

LÆS OGSÅ: Amalie kysser med Zabrina

Ekstra Bladet ville gerne høre Amalies om hendes holdning til Peters udfald, men hun er for tiden på ferie i Ungarn og havde i går slukket sin mobiltelefon.

Følg Ekstra Bladet på Facebook HER