Hannahs kæmpebabser i fare efter bank-krak

Havde ellers lånt penge til at gå tre-fire skålstørrelser op

Foto: Jakob Mydtskov/SBS TV
Foto: Jakob Mydtskov/SBS TV

Hannah Ginic fra tv-serien 'De unge mødre' på Kanal 4 har længe drømt om at skifte sin lille A-skål ud med nogle kæmpebabser. Men nu er drømmen kommet i fare.

- Jeg havde fået sat tid af til operationen og lånt pengene i banken (Fjordbank Mors, red.). Men så ringer jeg til banken, som siger, at de lige er gået konkurs, og det er ikke sikkert, at jeg kan få pengene, siger Hannah til ekstrabladet.dk.

Hun har ellers planer om at få sprøjtet 475 milliliter ind i hvert bryst, så det svarer til en svulmende D- eller E-skål.

Læs også: Deltag i konkurrencen om at blive Miss Beach Babe 2011

Bruger børnepengene
- Jeg har drømt om det længe. Jeg er 19 år og det er på tide at få gjort noget ved dem. De er for små, og de er begyndt at hænge lidt, efter jeg har fået Cecilya. Og så vil jeg gerne have nogle fortrin, som fyrene kan lide. Men Maks (kæresten, red.) synes faktisk ikke, at jeg skal have det lavet, siger Hannah, der regner med, at operationen vil koste omkring 20.000 kroner.

- Jeg har tid til operationen d. 29. september, og udsigterne til, at det lykkes, ser gode nok ud. Jeg får børnepenge den 20. og jeg får jo også andre penge og har sparet op.

Læs også: Ung mor vandt over kommunen

- Der er nok nogle, der kan få ondt i røven over, at du bruger børnepengene til en brystoperation....

- Hvis nogen kan få ondt i røven over det, så er det deres eget problem. Jeg bruger jo ikke dem allesammen. Cecilya fylder 2 år den 29. juli, og der prioriterer jeg at holde en god fødselsdag for hende, siger Hannah og fortæller, at datterens biologiske far har kontakt med Cecilya igen, og han og Hannah har sammen købt en seng til datteren til 3000 kroner, som de har betalt halvdelen til hver, og Cecilya får også en trehjulet cykel foruden gaver fra alle de andre omkring hende.

Opereres i hjernen
- Så det er ikke, fordi hun mangler noget, slår Hannah fast.

Inden den unge mor efter planen skal have pumpet brysterne op, skal hun også lige have foretaget en langt mere alvorlig - og nødvendig - operation.

Se TV: Kæmpe kærestedrama i 'De unge mødre'

Hun har et kateter indopereret i hjernen med en indbygget ventil, fordi hun har vand i hovedet, og en slange fører den overskydende hjernevæske ned til bughulen.

- Men ventilen virker ikke, så de skal udskifte den. Så jeg skal opereres i hovedet og muligvis også i maven. Det er en af de større operationer, og jeg er ret nervøs, siger Hannah.

Operationen er sat til på onsdag, og præcis dagen før rejser Cecilyas aflastningsfamilie på ferie, så det er moren og kæresten Maks, der må sørge for Cecilya i de 3-4 dage, hvor Hannah er indlagt, og tiden efterfølgende, hvor Hannah skal komme sig. Men det har Maks det fint med.

- Det er jo også hans lille pige, siger Hannah og konstaterer, at hun bare må vænne sig til den slags operationer.

- Ventilen virker ikke resten af livet. Så det er ikke sidste gang.