Peter Mygind: Blodproppen var et wake up call

Efter sygdom er støttestrømperne blevet et fast del af Peter Myginds påklædning

I februar fik Peter Mygind en blodprop i benet - nu tænker han mere over sit helbred. (Foto: Klavs Bo Christensen)
I februar fik Peter Mygind en blodprop i benet - nu tænker han mere over sit helbred. (Foto: Klavs Bo Christensen)
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

De fleste vil nok sætte badetøj og solcreme øverst på pakkelisten, hvis sommerferien går sydpå.

Men 47-årige Peter Mygind - værtsaktuel i DR's fredagsquiz 'Quiz og kærlighed' - prioriterer anderledes. For ham er det vigtigst at huske støttestrømperne.

Denne lidet sommeragtige beklædningsgenstand har været hans tro følgesvend i garderoben, siden han efter en flyrejse hjem fra Thailand i slutningen af februar blev ramt af en blodprop i benet.

- Jeg skal gå med støttestrømper resten af livet. Strømperne er på - både når jeg kører til Jylland for at holde foredrag - og selvfølgelig også, når jeg flyver. Jeg er blevet mere opmærksom på mit helbred. Blodproppen har virkelig været et wake up call - jeg mener, når det kan ramme en slank fyr som mig, så...

- Hvad har du ændret i din livsstil?

- Det er ikke sådan, at jeg har lagt mit liv helt om og droppet de ting, jeg kan lide. Men jeg tænker mig da om - og tænker på min sundhed. Rygning er jo den helt store fjende. Heldigvis ryger jeg ikke til daglig. Men ud på de små timer under en fest kan jeg godt tage en smøg. Heldigvis er der længe mellem de fester. Men jeg mener da, at man skal have lov til at drikke et par glas vin, hvis det er det, man nyder. Der skal også være plads til det, man er glad for. Jeg tror ikke på forbud, men det er da fint at tænke sig om, siger Mygind, der ikke længere behøver tage blodfortyndende medicin.

LÆS OGSÅ: Peter Mygind i topform trods blodprop

- Tænker du på, at du er ved at være en halvgammel mand med store børn, der ikke bliver ved at bo hjemme?

– Nej, ikke sådan. Men jeg har da sagt til min kone, at når Valdemar flytter (familiens 19-årige søn, red.), så skal vi have en hund. I forhold til Valdemar synes jeg faktisk, at der i kraft af hans alder er opstået en helt ny dimension i vores far-søn-forhold. Der er jo nogle år, når ungerne er teenagere, hvor man ikke får lov at være ret meget med i deres liv. Lige nu synes jeg, det er fantastisk, at Valdemar har sagt ja til at tage 14 dage til Grækenland sammen med resten af familien.

- Det, der kan få mig til at føle mening med livet, er, når jeg mærker, at dem omkring mig, elsker mig.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+