Casper C: I kamp så knapperne sprang

Casper og kvindeligt selskab i klammeri med fotolysten mand på natklub

- Jeg synes, det er en uskik at tage billeder af andre mennesker, der er i byen. Alle ser altså ret dumme ud klokken fem om morgenen, når man har festet hele natten, siger Casper Christensen om episoden forrige weekend, hvor han kom i et mindre klammeri med en natklubgæst, der havde taget billeder af komikeren i selskab med tre smukke piger. (Foto: Claus Poulsen/All Over)
- Jeg synes, det er en uskik at tage billeder af andre mennesker, der er i byen. Alle ser altså ret dumme ud klokken fem om morgenen, når man har festet hele natten, siger Casper Christensen om episoden forrige weekend, hvor han kom i et mindre klammeri med en natklubgæst, der havde taget billeder af komikeren i selskab med tre smukke piger. (Foto: Claus Poulsen/All Over)
Følg Danske kendte

Jeg synes, det er en uskik at tage billeder af andre mennesker, der er i byen. Alle ser altså ret dumme ud klokken fem om morgenen, når man har festet hele natten, og visse blade kan jo finde på at bringe sådan nogle billeder. Og det gider jeg altså ikke at se.

Sådan lyder Casper Christensens forklaring på, hvorfor han tidligt sidste søndag morgen røg i klammeri med en gæst på natklubben Culture Box i Kronprinsessegade i det indre København.

Den 42-årige komiker, der i marts kunne meddele, at han og kæresten Iben Hjejle ikke længere delte adresse, aflægger noget nær fuld tilståelse, da flash! ringer for at høre til sidste weekends episode.

Inden episoden på Culture Box havde Casper været på job som dj ved Coma Festen på Nationalmuseet.

- Det er rigtig nok. Der var lidt brydning mellem mig og en fyr om hans kamera. Det endte faktisk med, at der røg en knap af min jakke - endda min pæne jakke. Men den er altså syet på igen.

- Jeg har ladet mig fortælle, at du var i selskab med tre smukke damer. Hvem var de?

- Det håber jeg da passer, men jeg var lidt beruset, så jeg kan ikke fortælle dig ... ikke huske ... hvem de var. Klokken var jo fem om morgenen. Men altså, den her fyr begynder at fotografere, og så får jeg altså fingre i hans kamera for at slette billederne.

- Ifølge mine oplysninger var det dit kvindelige selskab, der med magt erobrede kameraet? De skulle blandt andet have delt et par lussinger ud til 'fotografen', mens du bare sad og grinede?

- Det mener jeg ikke. Men da jeg sidder med det, kommer han over til mit bord, og så bliver der lidt tjatteri, og en dørmand lægger sig imellem.

- Jeg kan i øvrigt fortælle, at sagen er endt rigtig godt. Fyren har fået sit kamera tilbage - altså uden billederne - og vi har givet hinanden hånd.

- Så ingen af parterne har altså ønsket at involvere politi eller andre?

- Nej. Men det kunne da være, jeg skulle have sendt skrædderregningen videre, siger Casper Christensen.

- Jakken har simpelt hen været under skrædderbehandling?

- Ja, for den slags kan jeg jo ikke selv.

- Og du har ingen kvinde i nærheden, der kan hjælpe med den slags?

- Der er intet nyt om mit privatliv.

- Så det handlede ikke om, at du ikke ville ses i nyt kvindeligt selskab?

- Som sagt, jeg gider ikke se billeder i bladene, som er taget under de omstændigheder.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers