Amalie er træt af Peters 'møgdrenge'

Reality-kendissen Amalie Szigethy er ved at være godt træt af de især helt unge drenge, der støtter hendes voldsanklagede ekskæreste, Peter Birch

Amalie Szigethy har mange kritikere, men hun er især træt af én bestemt slags. (Foto: Benjamin Kürstein)
Amalie Szigethy har mange kritikere, men hun er især træt af én bestemt slags. (Foto: Benjamin Kürstein)

'Amalie du er så fuld af lort !!' skriver Casper K. på Facebook.

'Selv min datter på 7 har større ordforråd end Amalie', skriver Allan C. samme sted.

Facebook-grupperne om Amalie Szigethy og hendes tv-programmer er fulde af ophidset debat. Men især én gruppe af debattører, havde den unge reality-kendis gerne været foruden.

Læs også: Amalie har bodyguards på

Hun følger nemlig tæt med i, hvad der bliver skrevet om hende, når hun har udtalt sig til journalister.

- Det går mig på, når jeg sidder for mig selv oppe i min seng og kigger på de her irriterende møgdrenge, der bare støtter Peter, siger hun ekstrabladet.dk.

Læs også: TV3: Amalie og Peter drømmer om børn

- De er omkring 13-14 år og bare nogle små drenge, der har hårde ord at sige bag skærmen, siger hun om de fleste af sine kritikere.

Efter bruddet med Peter Birch, har hun anklaget ham for både vold og overgreb, og det har givet hende mange uvenner på nettet.

Læs også: Peter: Nu anlægger jeg sag

Som vi tidligere har skrevet på ekstrabladet.dk svarer hun igen, når kritikken rammer hendes familie. Men hun er heller ikke bleg for at 'unfriende' de falske venner.

- Dem som er strenge ved mig på min facebook, sletter jeg selvfølgelig. For jeg har ikke lyst til at se det på min side. Så må de finde et andet sted at være sure, siger hun.

Læs også: Amalie: Vi er slet ikke gift

Men på den officielle fanside, kan hun ikke gøre noget ved dem.

- Der kan jeg ikke fjerne dem, for jeg er ikke administrator. Det er TV3, siger hun.