Amalie taler ultra sort

Hvordan har du det? - Jeg tror, at jeg ligger sådan her, når folk spørger mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare, for der er ikke rigtig noget spørg svar til det spørgsmål

Amalie taler igen, igen, igen ud om sit forhold til Peter og hans efter hendes mening voldelige tendenser.(Foto: Benjamin Kürstein)
Amalie taler igen, igen, igen ud om sit forhold til Peter og hans efter hendes mening voldelige tendenser.(Foto: Benjamin Kürstein)

Man kan godt forstå, at Amalie måske er lidt stresset efter den meget medie-omtale, som hun har fået gennem den sidste tid, efter at hun for nylig påstod, at hendes eks-kæreste Peter har slået hende. Og det har åbenbart fået hende til at tale endnu mere sort, end hun plejer.

I aften kl. 22.50 i TV3-programmet 'Paradise After Dark', der vises lige efter 'Paradise Hotel 7', svarer Amalie på spørgsmål fra tv-seerne. Men først får hun lige et meget enkelt spørgsmål fra en af tv-værterne:

Hvordan har du det Amalie?

- Jeg tror, at jeg ligger sådan her, når folk spørger mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare, for der er ikke rigtig nogen spørg svar til det spørgsmål, lød det kulsorte svar fra Amalie, der måske nok kan være lidt svært at tyde.

Mor taler både falsk og sandt
Senere blev Amalie spurgt, om hun mente at hendes mor, var gået for vidt med at blande sig i skriverierne omkring Amalie og Peters forhold?

-Min mor er 'one of a kind'. Hun skiller sig rigtig meget ud. Det hun har sagt til pressen er rigtigt. Der er ikke noget, som hun har sagt, der ikke er forkert, lød det fra Amalie, der i den samme sætning formår at udtrykke, at hendes mor taler sandt samtidigt med, at hun siger, at alt, hvad moren har sagt er forkert.

Amalie bliver også spurgt om, hvordan det har været med så meget medie-opmærksomhed gennem den sidste tid?

- Det er første gang, at jeg har fået så meget opmærksomhed, uden rigtigt at ville have det.

Endelig bliver hun spurgt, om hendes nuværende berømmelse er, som hun har drømt om den?

- Jeg drømte ikke om at få en kæreste, der skulle slå mig. Jeg kunne ikke rigtig forudse det. Men det hører jo med, lyder det fra Amalie, der i aftenens udgave af 'Paradise After Dark' fortæller yderligere detaljer omkring sit forhold til Peter og hans efter hendes mening voldelige tendenser.

1 af 2 Amalie om sin mor: Det hun har sagt til pressen er rigtigt. Der er ikke noget, som hun har sagt, der ikke er forkert, lød det fra Amalie, der i den samme sætning formår at udtrykke, at hendes mor taler sandt samtidigt med, at hun siger, at alt, hvad moren har sagt er forkert. (Foto: All Over Press)
2 af 2 Amalie taler igen, igen, igen ud om sit forhold til Peter og hans efter hendes mening voldelige tendenser.(Foto: Benjamin Kürstein)