Møllehave efter anholdelsen: Det var politivold

De fysiske følger af en hård anholdelse viser sig nu for forfatteren

Chokket er han kommet sig over.

Men den 74-årige Johannes Møllehave er ikke sluppet uskadt fra den voldsomme anholdelse på D'Angleterre natten til onsdag, hvor personalet tilkaldte politiet fordi forfatteren var beruset og højrystet.

Fysisk døjer han stadig af eftervirkningerne, efter at han blev lagt i håndjern, lagt med ansigtet ned i asfalten og med en betjent oven på sig.



SE TV MED MØLLEHAVE: Sådan var min nat i fængslet

LÆS OGSÅ: Møllehaves søn gider ikke være flov længere



- Jeg har en blåligsort tommelfinger og beskadigelser på håndledet. Der er en bule på det, fortæller Møllehave til ekstrabladet.dk.

I dag - dagen efter forfatteren blev lukket ud af detentionen - er han blevet undersøgt af en læge på skadestuen i Kolding, og her var meldingen klar:

- Det var en jurist, der rådede mig til at opsøge en læge. Og hun sagde, at hun havde set det før. Hun kunne se, at jeg havde haft håndjern på. 'Det er politivold', sagde hun, fortæller Johannes Møllehave til ekstrabladet.dk.

Lige i overkanten
Han vil nu få en dommer til at vurdere, om det var korrekt, at han og hans ven blev anholdt af fire uniformerede betjente. Fordi han havde været højrøstet.

TV: Jeg truede ikke nogen

- Jeg vil have en vurdering af, om det var rimeligt at blive udsat for det. Det var lige i overkanten, siger digterpræsten her 'dagen derpå'.

Ifølge lægen på skadestuen ser hans skader ikke godt ud.

Københavns Politi har ikke nogen kommentar til Johannes Møllehaves version af anholdelsen.

- Han har sin opfattelse - og så har vi et system, som varetager at undersøge det, siger den centrale vagtleder Mads Firlings.

- Set udefra er der nok nogen, der synes, at det virker for voldsomt at sætte sig oven på en gammel, svagelig mand. Hvad siger du til det?

- Jeg har slet ikke nogen kommenterer, fastslår Mads Firlings.