Malou Stella hånes af sine modstandere i brystkrigen

Malou Stella er ude på at promovere sig selv, mener medejer af patteguf.dk. Det er den unge mor yderst uenig i

Medejer af patteguf.dk mener, at Malou Stella er ude på at promovere sig selv, når hun siger, at hun har forsøgt at få brystbilleder fjernet fra nettet(Jakob Jørgensen)
Medejer af patteguf.dk mener, at Malou Stella er ude på at promovere sig selv, når hun siger, at hun har forsøgt at få brystbilleder fjernet fra nettet(Jakob Jørgensen)
Følg Danske kendte

Adskillige billeder af Malou Stellas nyopererede silikonebryster har i den forgangne uge spredt sig på nettet, og Malou Stella har tidligere udtalt til Ekstra Bladet, at hun har forsøgt at få billederne fjernet fra patteguf.dk og titties.dk, men uden held.

Men det mener medejer af patteguf.dk er en lodret løgn.

- Hun siger, at hun har kontaktet os for at få fjernet billederne, men det er ikke rigtigt. Vi har intet hørt, og så kan vi læse i Ekstra Bladet, at Malou Stella fortæller, at hun har forsøgt at kontakte os, men at vi ikke ville fjerne billederne. Det er meget mystisk, for vi har ikke hørt fra hende. Hvis hun sender os en mail, så sletter vi billedet, siger Simon Karberg.

Læs også: Brysttyve spreder billeder på nettet

Vil promovere sig selv
Simon Karberg er overbevidst om, at Malou Stella, der er kendt fra tv-serien 'De Unge Mødre', blot forsøger at skabe noget opmærksomhed om sin person, og det er derfor hun stejler i pressen.

- Jeg tror, det er et forsøg på at promovere sig selv. Når vi ikke har hørt fra hende, så må det næsten være derfor, siger Simon Karberg.

Men den unge mor er stadig rasende og holder fast i, at hun har gjort patteguf.dk opmærksom på, at hun ikke ønsker, at den danske befolkning skal kunne kigge på hendes bryster på nettet.

- Jeg har sendt en mail, men der må være sket en fejl, siger Malou Stella til ekstrabladet.dk.

Spørgsmålet om, hvorvidt hun blot forsøger at promovere sig selv, har den unge mor ikke meget tilovers for.

- Jeg siger sandheden, og længere er den ikke. Min manager er igang med at få billederne fjernet.

Er tilfreds med sit udseende
Billederne er videregivet uden Malou Stellas samtykke, men moren er ikke vred på grund af, at hun har et problem med sit udseende, men hun raser derimod over, at folk bruger nøgenbilleder af hende uden hendes tilladelse.

- Jeg er ikke ked af, hvordan jeg ser ud. Men det gør mig sur, at nogen bare lægger det ud. Det er jo private sager, har Malou Stella tidligere på ugen udtalt til ekstrabladet.dk.

På titties.dk har man fjernet en del af de frække billeder, da ejerne er i tvivl om, hvor gammel Malou Stella var, da billederne blev taget, men det nyeste billede af tv-moren er stadig på internetsiden.

Men selv om de gamle billeder er blevet fjernet, yder internetsiden stadig en vis service til sine læsere og oplyser, at billederne stadig er tilgængelige på andre internetsider.

- Billederne var dog aldrig eksklusive for titties.dk, hvorfor de stadig florerer på internettet, oplyser hjemmesiden.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?