Kendt danse-dommer bestjålet

Det var en noget kedelig julegave, der ventede Jens Werner, da han opdagede, at der havde været indbrud på hans danseskole

Julehumøret røg lige en tur i bund, da 'Vild med dans'-dommeren Jens Werner opdagede, at han havde haft indbrud i sin danseskole i Værløse.

- For det første bliver jeg ked af det, så irriteret og sur. Jeg har været hele følelsesregistret igennem, siger Vild Med Dans-dommeren til MSN Starlounge. Og han synes, det er 'ubehageligt', at det er hans 'private område, de invaderer'.

LÆS OGSÅ: Dansedommere er omvandrende reklamesøjler

Sliksultne tyve
De uindbudte gæster har haft noget af en sød tand, for tyvene stjal blandt andet seks poser slik, nogle uægte smykker og begik hærværk.

- Nu har jeg startet en personlig eftersøgning herude. Man må jo selv gøre noget, når politiet har travlt. Jeg har spredt budskabet og sagt til folk herude i området, at de gerne må være på vagt, hvis de hører om noget eller nogen, der har været et eller andet sted eller sælger de her slikposer eller similismykker.

Dansetræneren har tidligere været ramt af indbrud på sin danseskole, men nu har han fået nok og garderer sig nu med gitter for vinduerne og tyverialarmer.