Bertelsen: Åd abehjerne lillejuleaften

SKÆV JUL - KAPITEL 15: Normalt holder Mikael Bertelsen jul som alle andre. Men for år tilbage stod julemenuen på abehjerne og slange

DR2' s skæve hjerne Mikael Bertelsen vandrer hver dag op mod 40 kilometer for åbent fjernsyn. Det sker i voksenjulekalenderen ' Bertelsen på Caminoen'. Selv lover Bertelsen, at der de næste dage kommer til at ske noget, for han stikker nemlig af fra tv-holdet. (Foto: Joachim Adrian)
DR2' s skæve hjerne Mikael Bertelsen vandrer hver dag op mod 40 kilometer for åbent fjernsyn. Det sker i voksenjulekalenderen ' Bertelsen på Caminoen'. Selv lover Bertelsen, at der de næste dage kommer til at ske noget, for han stikker nemlig af fra tv-holdet. (Foto: Joachim Adrian)
Følg Danske kendte

Mikael Bertelsen, der er aktuel i voksenjulekalenderen ' Bertelsen på Caminoen', har fejret jul 42 gange i Danmark.

Men som 18-årig var han på jordomrejse, hvor juledagene blev tilbragt på og omkring Taiwan.

- Lillejuleaften skulle vi have vores båd repareret på et lille skibsværft. Her bød stedets ejer os på slange og abehjerne , siger Mikael Bertelsen til Ekstra Bladet.

Og det var første gang på turen, han fik hjemve.

- Det er nok den mærkeligste jul, jeg har haft. På værftet flød det med tønder, og ejeren havde et lille plastikjuletræ, siger Bertelsen.

- Juleaftensdag lagde vi igen fra kaj og sejlede ud på havet. Men dagene op til havde der været en tyfon, som havde raseret ud for kysten, så bølgerne var tårnhøje, selv om der ingen vind var.

Bertelsen fortæller, at han og de to drenge, han rejste sammen med, juleaften slog ' sten, saks, papir' om, hvem der skulle lave aftensmad.

- Jeg tabte. Og i kabyssen væltede alle ting rundt, mens jeg stod og stegte løg.

Jeg troede virkelig, jeg skulle dø.

Familiejul i smoking
I dag fejrer den skæve hjerne fra DR2 jul mere jordnært end i de unge teenageår.

- I år skal vi fejre jul med min svoger og hele hans familie.

Han står for maden, for det er han mægtig god til.

Selv skal vi vist kun medbringe salat, siger Bertelsen.

Og den traditionelle jul kan måske hænge sammen med, at han i dag har tre døtre og konen Malou Aamund.

- Jeg er måske blevet lidt mere højtidelig med årene.

Jeg kan i hvert fald godt lide at tage smoking på juleaften.

Aldrig mere stegte løg
Han fortæller også, at julen er en tid til at mindes dem, man holder eller har holdt allermest af.

- Min far stod fast på, at juleaften skulle man først have and, derefter flæskesteg, og til de rigtig sultne var der medisterpølse. Den slags gør man da ikke mere? spørger Bertelsen retorisk.

Og for lige at gøre jordomsejlingen færdig - så har Mikael Bertelsen aldrig siden stegt løg. Og da slet ikke til jul.

Du kan følge ' Bertelsen på Caminoen' hver dag frem til juleaften på DR2. Er du endnu ikke kommet med i Bertelsens trav, kan du juleaftensdag se alle afsnittene i et syv timer langt vandremaraton frem mod juleaften.



Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.