Dennis Knudsen vil holde jul i Dubai

SKÆV JUL- KAPITEL 11: Stylisten Dennis Knudsen har tidligere holdt juleaften i et fly, men i år vil han hellere holde jul i ørkenen

Dennis Knudsen håber, han kommer til at holde jul i Dubai. Men først mellem 20. og 22. december ved han, hvor han ender. Foto: Bob Foy
Dennis Knudsen håber, han kommer til at holde jul i Dubai. Men først mellem 20. og 22. december ved han, hvor han ender. Foto: Bob Foy
Følg Danske kendte

Dennis Knudsen har noget så sjældent som en standby-familie klar, hvis hans juleplaner kuldsejler på grund af arbejdspres.

- Min plan er at tage til Dubai og holde jul der med min tætteste familie. Men jeg har på grund af personalemæssige udfordringer meget travlt, så jeg ved ikke, om jeg kan komme af sted, siger Dennis Knudsen.

- Hvis ikke det lykkes, håber jeg at kunne tage til mit hus i Tyrkiet, og hvis heller ikke det lykkes, bliver jeg herhjemme. Jeg har noget andet familie standby, hvis jeg bliver nødt til at blive hjemme.

Det er udsigten til lidt sol på kroppen, der gør, at han hellere vil holde jul i ørkenstaten Dubai frem for at spise flæskesteg herhjemme.

Fik kun flymad
- Jeg vil gerne have lidt varme på kroppen, så jeg håber, det kan lade sig gøre.

Han har tidligere holdt jul i sit hus i Tyrkiet og er vant til at holde jul uden for landets grænser.

Den mest vanvittige jul var dog engang, hvor han sad i et fly mellem Los Angeles og Danmark.

- Hele juleaften foregik i flyet. Og maden bestod af ganske almindelig flymad. Det eneste, der mindede om jul, var en steward, der havde nissehue på. I USA er det jo jul 25. december, så de gik ikke op i det på samme måde som os, siger Dennis Knudsen.

Først mellem 20. og 22. december ved han, hvor han ender den 24. Det er dog ikke et problem at skulle have gaver klar til flere hold familiemedlemmer.

- Jeg har jo min egen kosmetikserie, så det er ikke så svært. Folk ved, hvad de får, siger han med et smil.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.