Grønkjær retur til eks-kæresten

Jesper Grønkjær har fundet sammen med eks-kæresten Gitte Pedersen og parret venter nu barn sammen

Jesper Grønkjær er flyvende for tiden - både på og udenfor banen. (Foto: Lars Poulsen).
Jesper Grønkjær er flyvende for tiden - både på og udenfor banen. (Foto: Lars Poulsen).

Han har tordnende succes med FCK og også i privatlivet kører Jesper Grønkjær med klatten.

Ifølge Se og Hør har fodboldstjernen fundet sammen med eks-kæresten Gitte Pedersen og parret venter nu deres andet barn sammen:

- Det kan jeg godt bekræfte, siger en lykkelig Grønkjær til ugebladet.

I 2003 fik Jesper og Gitte datteren Emilie, men tre år senere flyttede de fra hinanden.

Sidste år afslørede Se og Hør, at Grønkjær havde et kort forhold til ridepigen Tina Lund, der i dag er forlovet med en anden fodboldstjerne, den tidligere landsholdsspiller Allan Nielsen.

Om Gitte Pedersen nu rykker ind i Jesper Grønkjærs store luksusvilla i Gentofte er ifølge Se og Hør endnu uvist.