Annonce:
Annonce:

Erik Damgaard amok på forfatter

Annis Erik kalder bog for lort og beskylder Berlingske-journalist for at være fuld af løgn: Hun er den klammeste skribent jeg har mødt

Erik Damgaard ses her med sin elskede Anni. Han påstår, at journalisten bag bogen Birgitte Erhardtsen er fuld af løgn.(Foto: SBS TV)
Erik Damgaard ses her med sin elskede Anni. Han påstår, at journalisten bag bogen Birgitte Erhardtsen er fuld af løgn.(Foto: SBS TV)
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Rigmanden Erik Damgaard er rasende over - mod sin vilje - at være blevet hovedperson i bogen ’Erik Damgaard - rigdommens pris’. I følge ham en gang løgn og opspind.

På sin Facebook-profil raser han over bogens forfatter, Berlingske-journalisten Birgitte Erhardtsen:

– Birgitte Erhardtsen er den klammeste skribent jeg har mødt, skriver han og følger op med følgende svada:

– Bogen er opbygget på rygter, formodninger, gossip og fantasi, så bogen kan sælges. Og kan man få narko, rockere, politi, penge, kvinder, mord, mafia og politik med i bogen, så sælger det jo. Og så skidt med om det er sandt. Det bekymrer jo alligevel ikke, hverken læseren eller skribenten. Hun kunne have kaldt bogen "Bogen om ...Erling Damsgaard, en person med samme initialer som Erik Damgaard, men dog meget mere dramatisk

Annonce:

Bogen udkom i går, men hen over ugen har man i flere medier kunnet læse kulørte uddrag af den - blandt andet oplysninger om, hvordan Anni angiveligt introducerede Erik til kokain.

I følge Anni og Eriks nære ven og presserådgiver Jeppe Søe ønsker Erik Damgaard ikke at kommentere bogen i pressen, fordi han ’ikke ønsker at fremme salget af den lortebog’.

– Men du kan roligt citere fra Eriks profil - den er ikke hacket, det er Erik, der skriver, og jeg kan godt forstå, at han reagerer som han gør, siger Søe, der betragter bogen som ’ et rent spekulationsprojekt, der kan give forfatteren penge til julegaver’.

Af Facebook fremgår det, at Birgitte Erhardtsen ihærdigt har forsøgt at få Erik til at medvirke i bogen:

Fuld af løgn
– Hun har forsøgt 10 gange at få mig til at medvirke til hendes klamme bog om mig. Jeg har afvist det blankt og endda over en kop kaffe, hvor hun næsten svor, at det ville blive en pæn bog om mig. Men når noget lugter af lort, så er det fordi det er lort., skriver han og fortsætter:

Annonce:

– Rigtig mange af mine venner har kontaktet mig, idet Birgitte har ringet rundt og fortalt at hun skrev en bog om mig, og at jeg medvirkede. Inden de selv gav stof til bogen, ringede de til mig for at bekræftet om det var sandt, og jeg kunne blot fortælle at Birgitte er fuld af løgn. Så indholdet i bogen er fra "venner" ...langt fra mig om som ikke kan betegnes som mine venner.

Bogens forfatter kalder Erik Damgaards angreb for ’hårde ord’ og afviser - ikke overraskende - at være fuld af løgn.

– Overrasker det dig, at han angriber dig på den måde?

– Ja. For det fortjener bogen ikke, siger Birgitte Erhardtsen og afviser at kommentere Damgaards udfald yderligere.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Danmark skylder ikke Grønland noget
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: