Bettina Heltberg: Det er jo forrykt

Bettina Heltberg griner af de beskyldninger, som Suzanne Brøgger kommer med mod hende i bogen. - Noget skal der jo stå på siderne, siger hun

- Jeg kender hende overhovedet ikke, så hun kan ikke have noget kendskab til mig, siger Bettina Heltberg om Suzanne Brøgger. (Foto: Claus Lunde)
- Jeg kender hende overhovedet ikke, så hun kan ikke have noget kendskab til mig, siger Bettina Heltberg om Suzanne Brøgger. (Foto: Claus Lunde)

- Der skal jo stå noget på siderne, siger Bettina Heltberg, der flere gange har anmeldt Suzanne Brøgger kritisk i Politiken, og som nu svines til i Suzanne Brøggers nye bog.

Bettina Heltberg, der har været gift med den nu afdøde socialdemokratiske politiker Svend Auken, beskyldes for 'selvhad, læs kvindehad især mod kvindelige skuespillere', fordi hun ikke selv havde format til at blive kunstner. Og Suzanne Brøgger skriver:

'Og den stakkels kvinde, der er blevet så grundigt bedraget af sin forrige mand - ham der aldrig blev statsminister, som det gentages i en uendelighed, ak æret være hans minde - og som hun prøvede at komme på erotisk niveau med gennem sin rent ud uelegante affaire på redaktionen, hvilket betød, at den sagesløse sofa, hævnakten efter sigende var foregået på, bagefter måtte til rensning på kommunekemi. Ja hun har snart brugt sin hele karriere på at få luft for sin uudtømmelige jalousi på andre kvinder. Det er synd og skam, for hun er begavet, men har en karakterdefekt, som bare ikke er interessant nok til, at hun kunne blive kunstner (...)'.

Bettina Heltberg slår en høj latter op, da flash! fanger hende på Klitgården i Skagen, hvor hun er på arbejdsophold. I Weekendavisen har Bo Bjørnvig afstået at citere afsnittet om Bettina Heltberg, fordi det er så groft, som han skriver.

- Jeg har hverken læst Weekendavisen eller Brøggers ny bog, siger Bettina Heltberg.

Herefter får hun læst afsnittet om sig selv op i telefonen.

- Nå, ja, ja, okay.

Bettina Heltberg griner:

- Jeg kender hende overhovedet ikke. Jeg har aldrig nogensinde vekslet ét ord med hende. Jeg tror ikke engang, jeg har hilst på hende, så det siger jo sig selv, at hun ikke kan have noget kendskab til mig.

- Men forfattere må jo skrive, hvad de vil, så hun må skrive, hvad hun vil. Jeg har ingen kommentarer til det.

- Heller ikke til hendes ondskabsfulde bemærkninger om dit kvindehad?

- Det er en smule forrykt og underligt på en ganske morsom måde. Det er sært, jeg kan ikke sige andet, griner Bettina Heltberg.

- Og ja, ja. Der skal udgives noget. Og noget skal der jo stå på siderne, andet har jeg ikke at sige.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter