Popstars-Jons venner trafikdræbt

Popstjernen og musikmanageren Jon Nørgaard er i sorg, efter han i nat mistede to af sine venner, der blev dræbt i en trafikulykke nær Grenaa

Jon Nørgaard har for tiden stor succes med sit samarbejde med DJ Kato. (Polfoto: Sofia Wraber)
Jon Nørgaard har for tiden stor succes med sit samarbejde med DJ Kato. (Polfoto: Sofia Wraber)
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

I nat blev to 20-årige mænd dræbt ved et bilsammenstød i Homå nær Grenaa. Tre andre blev kvæstet ved ulykken.

De to dræbte - hvis navne endnu ikke er frigivet af politiet - er venner af den tidligere Popstars-vinder og nuværende musikmanager 25-årige Jon Nørgaard.

Kan ikke tale endnu
Tidligt tirsdag gav Jon udtryk for sin sorg via en mindekommentar på sin Facebook-profil. Mindekommentaren er dog sidenhen blevet fjernet.

'Er så ked af at høre navnet på den anden knægt i bilen. Det var ikke bare en, men to fantastisk gode drenge! Masser af øjeblikke og historier ryger i gennem hovedet i dag! Kommer til at savne de grin! Hvil i fred gutter!' , skrev Jon Nørgaard på sin Facebook-profil.

Ekstra Bladet talte tirsdag med en tydeligt rystet Jon Nørgaard, der ikke havde lyst til at snakke med pressen om ulykken og sit venskab med de afdøde.

- Det kan jeg sgu' ikke tale om endnu, lød den kortfattede besked fra en tydeligvis stærkt berørt Jon.

To døde og tre kvæstede
Ulykken indtraf kort før midnat natten til tirsdag i Homå nær Grenaa. Ud over de to dræbte blev tre andre unge mennesker også kvæstet ved det voldsomme bilsammenstød. Det oplyser politiet.

De to 20-årige mænd sad som henholdsvis fører og forsædepassager i en bil, der kørte fra Kirke Allé ud på Århusvej for ubetinget vigepligt, fortæller vicepolitikommissær Henrik List Christensen fra Østjyllands Politi.

På Århusvej blev deres bil ramt af en bil, der formentlig kørte med stor hastighed, oplyser vicepolitikommissæren.

Den 33-årige mand bag rattet i bilen er indlagt på sygehus, ligesom to unge kvinder, der sad på bagsædet i den første bil og måtte skæres fri. Alle tre er uden for livsfare.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+