Bacardi sagsøger dansk komiker

Alkoholgiganten trækker dansk komiker i retten

Komiker Jens Bådsgaard nægter at droppe det show, han har kørt med i 20 år (Foto: pressedirect.dk)
Komiker Jens Bådsgaard nægter at droppe det show, han har kørt med i 20 år (Foto: pressedirect.dk)
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

De høje herrer hos alkoholgiganten Bacardi fik deres rom og cola galt i halsen, da de i maj måned i år modtog en e-mail fra den danske komiker Jens Bådsgård. De sidste 20 år har han optrådt med showet Bacardi By Night, hvor tørstige danskere køber Bacardi-shots i hobetal og kan vinde præmier fra Bacardi.

- Jeg ville høre, om de ville sponsere showet. Men det ville de vist ikke, siger komikeren til flash!

Vil sagsøge komikeren
- Jeg fik et halvflabet svar tilbage, hvor der stod, at jeg måtte stoppe mit show. Men jeg vil ikke stoppe det, siger Jens Bådsgård. Hvad der nu skal ske i sagen, ved han ikke. Men det kan meget vel ende i retten. I de papirer, flash! har fået fat i, står der nemlig, at Jens Bådsgård bliver trukket i retten, hvis han ikke stopper sit show inden for 14 dage. Men det er dog ikke sket endnu.

- Jeg er klar til kamp, hvis det kommer dertil. Jeg giver ikke bare op, siger han.

Vil have domænet forærende
En af de ting, der irriterer komikeren mest, er, at Bacardi kræver, at han forærer dem sit domænenavn. Men det har han kun hovedrysten tilovers for.

- De forlanger, at jeg skal skrive under på en sådan formular, hvor jeg overgiver mit domænenavn, bacardibynight. Det giver jeg ikke fra mig gratis. Hvorfor skulle jeg dog gøre det? spørger han. En af de i alt 15 sider, som Bacardi har sendt til Jens Bådsgård, er en overdragelsesformular, som han ’bare’ skal skrive under på, så overdrager han sine rettigheder til alkoholgiganten. Men sådan leger han ikke.

- Jeg synes, det er en helt voldsom reaktion, de kommer med, siger han.

Om Bacardi fortsætter med at bombardere komikeren med ligegyldige e-mails med billeder af deres logo og informationer om deres salgsdata vides ikke. Men komikeren vil i hvert fald ikke give op.

Ekstra Bladet følger sagen de kommende uger

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+