Jan Monrad: Nedlæg Danmarks Radio

Det er mere interessant at høre en blind mand forsøge at spille melodica på gaden i Lissabon end at åbne for Danmarks Radio

Komikeren Jan Monrad skyder med skarpt mod Danmarks Radio.(Foto: Jesper Stormly Hansen)
Komikeren Jan Monrad skyder med skarpt mod Danmarks Radio.(Foto: Jesper Stormly Hansen)
HVAD SKAL VI med en tonstung, pengeforbrugende statsradiofoni, der ikke ser sig i stand til at overholde sin public service-forpligtelse, og som danske borgere pålægges at betale over 2200 kr. til om året, blot fordi man er indehaver af et tv-apparat og en transistorradio? Det svarer til at skulle betale børnepenge, fordi man er udstyret med en pik.

Problemet er helt åbenlyst, at Danmarks Radio, med få undtagelser, tænker fuldstændig som en kommerciel radio/tv-station, hvor det gælder om at sende programmer, der drager flest mulige lyttere og seere, som om det var et brugbart parameter for kvalitet og gode udsendelser. Det er det ikke.


DET ER MULIGT, at programmer som ’X Factor’ er en underholdende seermagnet, men hvorfor skal jeg via licensmidlerne finansiere den slags skod-tv, når jeg meget hellere vil opleve rigtige kunstnere spille den musik, de er bedst til?

Hvorfor lader man ikke kommercielle tv-stationer om at sende udskillelses-konkurrencer og overlader sendefladen i DR til dem, der har bevist, at de faktisk kan noget med deres talent – ved f.eks. at have levet af det i mange år?

Og hvorfor har DR nedlagt stort set samtlige magasinprogrammer på radiosiden og erstattet dem med en åndsformørket spillemaskine – den såkaldte playliste, hvor et playlisteudvalg sidder og sorterer al den spændende musik fra, så det ender med, at kun et fåtal af danske musikudgivelser bliver spillet i radioen – fortrinsvis Thomas Helmig og Kim Larsen? Hvorfor?

LAD MIG give et eksempel på DR’s latterlige berufsverbot: Den dygtige og velklingende violinist Anne Eltard udgav for et par år siden en særdeles lytteværdig cd, hvor på hun fortolkede musik af den svenske troubadour Cornelis Vreeswijk.

På et møde med DR’s playlisteudvalg fik hun den arrogante besked, at de end ikke gad høre cd’en. Det var ikke nødvendigt, for P4 spiller ikke Cornelis Vreeswijk.

Det er bare ét eksempel. Masser af danske musikere har haft nøjagtigt samme oplevelse som Anne Eltard, men de tør ikke stå frem af frygt for at blive totalt boykottet af DR.

Men jeg opfordrer jer alligevel – gør det, for det kan ikke blive værre.

SYNDERNE bag denne udvikling er en række uduelige radiochefer, der har fået indført musikstyring og ensartede playlister, og som dermed bidrager til, at DR ikke lever op til sin public service-forpligtelse. De har gjort radioen til en jukeboks fodret med tidens monotoni i form af junk i en uendelig strøm af kvalmende ligegyldigheder.

Hvorfor må jeg som lytter ikke blive udfordret? Hvorfor må jeg ikke høre jazz i alle afskygninger? Hvorfor må jeg ikke høre folkemusik? Hvorfor må jeg ikke høre viser? Hvorfor må jeg ikke høre fremmedartet etnisk musik? Eksemplerne er legio. Jeg mener selvfølgelig ikke seriøst, at vi skal nedlægge Danmarks Radio, men jeg vil opfordre politikerne til at fyre samtlige talentløse chefer og ansætte nogle nye på deltid med vid og udsyn og sans for kvalitet.