Selv om reality-programmerne – hele ni af slagsen – har været Sidneys vej til kendthed, så vil han gerne stoppe med reality-genren snart og prøve noget andet.
– Jeg vil gerne væk fra reality-programmer og prøve at lave skuespil, når jeg har filmet den sidste ’Singleliv’ til efteråret. Men det er lidt svært, fordi man bliver sat i bås som hjernedød, hvis man laver reality. Men min manager er i gang med at undersøge mulighederne, og der er ’noget hemmeligt’ i udlandet, som jeg ikke kan tale om, siger Sidney Lee, som heller ikke må tale om ’Fangerne på fortet’, som har premiere 22. august, hvor også fru Fræk, Anne-Mette Rasmussen, er på deltagerlisten.
For tiden har Sidney Lee stor succes som gæstebartender og DJ i weekenderne. Det giver mellem 10.500 og 22.000 kr. for en time.
I fredags var han gæstebartender tre steder på en aften: I Vejle, Vordingborg og Næstved.