Christiane Schaumburg-Müller, der om kort tid træder ud af kirken med efternavnet O'Connor påhæftet, har gjort det igen.
Endnu engang har hun bevist, at hun tilhører superligaen, når det kommer til stil.
Læs også:
Her kommer brudenSåledes har hun til brylluppet med L.O.C. i dag valgt en 1960'er inspireret brudekjole, men hun har gjort den til sin egen stil.
- Det er ikke en kopi af Jackie Kennedy eller Grace Kelly, og den er meget unik i sin enkelthed, fortæller Ekstra Bladets modeekspert, Jim Lyngvild, som har studeret Christianes brudekjole.
- Hun er så smuk i sig selv, så hun behøver ikke en masse. Den eneste detalje er det brede obi-bælte, som er japansk inspireret, og så er der to wienerlæg, som giver fylde i kjolen. Men det er på ingen måde en marengskjole, siger Jim Lyngvild.
Tidligere på eftermiddagen ankom 33-årige Liam O'Connor i smoking, og de to velklædte stjerner kan efter vielsen se frem til middag og dans på Valdemars Slot på Tåsinge.